TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om en indsats i Danmarks Eksport- og Investeringsfond til fremme af kvindelige iværksættere og diversitet i iværksættermiljøet

DanmarkBekendtgørelse2025

Erhvervsministeriet

BEK nr 972 af 22/06/2025 I medfør af § 10, stk. 1, i lov nr. 871 af 21. juni 2022 om Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for en særskilt indsats i Danmarks Eksport- og Investeringsfond finansieret af staten, jf. § 3, til fremme af kvindelige iværksættere og diversitet i iværksættermiljøet.

Ordningens rammer

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Midlerne kan anvendes til projekter og tiltag, som vurderes at fremme kvindelige iværksættere og diversitet i iværksættermiljøet, eksempelvis etablering af netværk, afholdelse af events, acceleratorforløb og analyser med fokus på diversitet, samt kampagner der sætter fokus på udfordringer og andre emner af relevans for indsatsen. Stk. 2. Midlerne kan anvendes til administrationsomkostninger og aflønning af medarbejdere i Danmarks Eksport- og Investeringsfond for arbejde relateret til indsatsen, til honorering af relevante eksterne aktører samt øvrige udgifter relateret til projekter og tiltag, der gennemføres under indsatsen. Stk. 3. Projektperioden løber frem til den 1. februar 2028. Der kan alene ydes tilskud til udgifter afholdt i perioden fra tilsagnets udstedelse til den 1. februar 2028.

Tilsagn og udbetaling af tilskud

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Der er afsat en bevilling på 3 mio. kr. til indsatsen, jf. akt nr. 338 af 25. august 2022. Stk. 2. Tilskuddet gives som tilsagn om tilskud. Stk. 3. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal for indsatsen indsende en samlet projektbeskrivelse og et samlet budget til Erhvervsministeriet til godkendelse.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tilskuddet udbetales, når projektet er afsluttet på baggrund af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds projektregnskab, jf. § 6. Stk. 2. Udbetaling efter stk. 1, skal modsvare Danmarks Eksport- og Investeringsfonds faktiske bogførte, godkendte og betalte projektrelevante omkostninger. Stk. 3. Erhvervsministeriet kan under og efter projektperioden forlange, at få tilsendt dokumentation for omkostningernes afholdelse, jf. stk. 2.

Afrapportering

regnskab
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal udarbejde en rapport om de projekter og tiltag, som midlerne anvendes til efter § 2. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af projekter og tiltag, der gennemføres under indsatsen, herunder en kvalitativ vurdering af projekternes og tiltagenes effekter i forhold til at fremme kvindelige iværksættere og diversitet i iværksættermiljøet. Stk. 2. Rapporten skal indsendes til Erhvervsministeriet senest d. 1. maj 2028. Stk. 3. Afrapporteringens format aftales mellem Erhvervsministeriet og Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Stk. 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende indsatsen.

Aflæggelse af regnskab

regnskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal indsende et projektregnskab til Erhvervsministeriet senest d. 1. maj 2028. Stk. 2. Projektregnskabet skal være direkte sammenligneligt med det seneste godkendte budget og skal specificere de udgifter, der har været forbundet med indsatsen, herunder administrationsomkostninger. Stk. 3. Indgår udgifter til eksterne konsulenter, skal udgifterne kunne dokumenteres med fakturaer indeholdende en fyldestgørende beskrivelse af det fakturerede arbejde.

Revision af regnskab

regnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Projektregnskabet, jf. § 6, stk. 1, skal aflægges med revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Stk. 2. Erhvervsministeriet kan forud for aflæggelsen af det endelige projektregnskab kræve et delregnskab indsendt samt anmode om supplerende oplysninger til det indsendte delregnskab .

Ændringer i projektet

regnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal straks underrette Erhvervsministeriet, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet om tilskud, eller hvis de vilkår, hvorpå tilskuddet er givet, ikke vil kunne overholdes. Stk. 2. Erhvervsministeriet træffer afgørelse om, hvorvidt ændringerne, jf. stk. 1, i projektet er så væsentlige, at tilsagn om tilskud helt eller delvist skal tilbagekaldes, eller om at projektet kan fortsætte.

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 9

§ 9. Erhvervsministeriet kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder eller kræve et allerede udbetalt tilskud helt eller delvist tilbagebetalt, hvis

  1. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for projektet,
  2. betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, herunder hvis Danmarks Eksport- og Investeringsfond groft har forsømt deres forpligtigelser med hensyn til forsvarlig gennemførelse af projektet, eller ved alvorlige overskridelser af projektets tidsramme,
  3. der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget tilskud,
  4. der ikke er indsendt afsluttende dokumentation rettidigt,
  5. vilkårene i det accepterede tilsagn ikke er overholdt, eller
  6. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har modtaget tilskud til dækning af ikke-støtteberettigede udgifter, jf. § 2, stk. 2.
§ 10

§ 10. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er forpligtet til, efter anmodning fra Erhvervsministeriet, at afgive enhver oplysning, der har betydning for tilsagn og udbetaling af tilskud, og for at de fastsatte vilkår overholdes.

Ikrafttræden

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. juli 2025.

Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
1. juli 2025