Bekendtgørelse om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at fastsætte den nationale fordelingsmodel, som skal understøtte en mere lige geografisk fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, herunder en mere lige arbejdsdeling og mere tid til patienter med størst behov på tværs af klinikker. Den nationale fordelingsmodel fastsætter den lægekapacitet i det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet må udmønte i hvert sundhedsråds geografiske område, samt estimerer differentierede minimumspatienttal i de enkelte klinikker.

§ 2. Fordelingen af kapaciteten i det almenmedicinske tilbud sker ved allokering af lægekapaciteter. En lægekapacitet forstås som den opgavemængde i det almenmedicinske tilbud, som forventes at kunne varetages af en læge med speciale i almen medicin. Det er en udmøntet lægekapacitet, som giver en speciallæge i almen medicin ret til at varetage en opgave i det almenmedicinske tilbud. Stk. 2. En udmøntet lægekapacitet er tilknyttet et konkret ydernummer og kan enten være besat eller ledig. En lægekapacitet er besat, hvis den varetages af en speciallæge i almen medicin, mens den er ledig, hvis den ikke varetages af en speciallæge i almen medicin. Stk. 3. En speciallæge i almen medicin kan maksimalt varetage én lægekapacitet. Stk. 4. En lægekapacitet varetages som udgangspunkt af én læge med speciale i almen medicin. Varetages en lægekapacitet af flere speciallæger i almen medicin, skal lægerne være deltidslæger.

§ 5. Den nationale fordelingsmodel estimerer befolkningens behandlingsbehov gennem en opgørelse af antal sygdomsvægtede borgere og antal sygdomsvægtede borgere fremskrevet med befolkningsudviklingen. Stk. 2. En borgers sygdomsvægt fastlægges på baggrund af køn, alder, civilstatus, herkomst, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og udvalgte somatiske og psykiatriske sygdomme. En borgers sygdomsvægt fastlægges på grundlag af følgende:

1. Køn og alder opgøres på individniveau på baggrund af CPR-registeret pr. 1. januar i opgørelsesåret. For personer på 15 år og derover opgøres aldersgrupperne separat for mænd og kvinder. Aldersgrupper, der indgår i opgørelsen, inddeles i 5-årige intervaller, dog således at 0-årige og 90+-årige indgår som selvstændige grupper.
2. Civilstatus opgøres på individniveau på baggrund af CPR-registeret pr. 1. januar i opgørelsesåret. Civilstatus opgøres som følgende: a) Enke eller fraskilt. b) Øvrig.
3. Herkomst opgøres på individniveau på baggrund af CPR-registeret pr. 1. januar i opgørelsesåret. Herkomst opgøres som følgende: a) Indvandrere fra MENAPT-lande. b) Efterkommere fra MENAPT-lande. c) Øvrige.
4. Uddannelsesniveau opgøres på individniveau på baggrund af højest fuldførte uddannelse fra Danmarks Statistik pr. 30. september i opgørelsesåret. For personer på 30 år og derover tages der udgangspunkt i personens højest fuldførte uddannelse. For personer under 30 år tages der udgangspunkt i den højest fuldførte uddannelse for den forælder, som har den højest fuldførte uddannelse. Uddannelse opgøres som følgende: a) Grundskole inkl. ukendt uddannelse. b) Lang videregående uddannelse inkl. ph.d. c) Øvrige.
5. Arbejdsmarkedstilknytning opgøres på individniveau for personer i den arbejdsdygtige alder i opgørelsesåret. Opgørelsen foretages på baggrund af personens dominerende indkomstydelse i opgørelsesåret på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM. Arbejdsmarkedstilknytning opgøres som følgende: a) Midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet. b) Øvrige.
6. Udvalgte somatiske sygdomme opgøres på baggrund af Landspatientregisteret, Lægemiddeladministrationsregisteret og Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser administrativt pr. 1. januar i opgørelsesåret. Udvalgte somatiske sygdomme opgøres som følgende: a) 2 udvalgte somatiske sygdomme. b) 3 udvalgte somatiske sygdomme. c) 4 eller flere udvalgte somatiske sygdomme. d) Ingen eller én udvalgt somatisk sygdom.
7. Udvalgte psykiatriske sygdomme opgøres på baggrund af Landspatientregisteret, Lægemiddeladministrationsregisteret og Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser administrativt pr. 1. januar i opgørelsesåret. Udvalgte psykiatriske sygdomme opgøres som følgende: a) En eller flere udvalgte psykiatriske sygdomme. b) Ingen udvalgte psykiatriske sygdomme. Stk. 3. Borgernes sygdomsvægt fastlægges på baggrund af den isolerede statistiske sammenhæng mellem hvert karakteristikum, jf. stk. 2, og det samlede bruttohonorar i det almenmedicinske tilbud. Bruttohonoraret opgøres pr. person inden for estimationsåret på baggrund af Sygesikringsregisteret.

Stk. 4. På baggrund af den statistiske sammenhæng mellem borgernes karakteristika og bruttohonoraret i det almenmedicinske tilbud, jf. stk. 3, beregnes antallet af sygdomsvægtede borgere pr. 1. januar i året. Stk. 5. Efter at sygdomsvægten er fastlagt, jf. stk. 4, korrigeres hver borgers sygdomsvægt på baggrund af middellevetiden inden for det sundhedsråd og den kommune, hvor borgeren har bopæl pr. 1. januar i året. Korrigeringen foretages som følgende:

1. Hver borgers sygdomsvægt nedjusteres med værdien 0,075. Denne nedjustering skal sikre, at der er samme antal sygdomsvægtede borgere før og efter korrigeringen.
2. Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt opgøres. Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt opgøres som 0,075 gange antallet af gruppe 1-sikrede borgere i populationen, jf. stk. 4.
3. Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt fordeles til sundhedsråd ud fra det beregnede antal tabte leveår inden for sundhedsrådet. Antallet af tabte leveår for et givent sundhedsråd opgøres som middellevetiden i det sundhedsråd med den højeste middellevetid, fratrukket middellevetiden i det pågældende sundhedsråd gange antallet af 65-årige indbyggere i sundhedsrådet pr. 1. januar i året. Beregningen af middellevetid foretages af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af CPR-registeret.
4. Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt, som tildeles det enkelte sundhedsråd, fordeles til kommuner inden for sundhedsrådet, ud fra det beregnede antal tabte leveår inden for kommunen. Antallet af tabte leveår for en given kommune inden for et sundhedsråd opgøres som middellevetiden i den kommune med den højeste middellevetid inden for sundhedsrådet, fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune, gange antallet af 65-årige indbyggere i kommunen pr. 1. januar i året. Beregningen af middellevetid foretages af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af CPR-registeret. For ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er middellevetiden erstattet med middellevetiden for det sundhedsråd, som kommunen tilhører.
5. Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt, som tildeles den enkelte kommune, fordeles ligeligt ud på alle gruppe 1-sikrede borgere med bopæl i kommunen pr. 1. januar i året. Stk. 6. Antallet af sygdomsvægtede borgere inden for sundhedsrådenes geografiske områder fremskrives med Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Sundhedsdatastyrelsen fremskriver antallet af sygdomsvægtede borgere inden for hver kommune på baggrund af den gennemsnitlige sygdomsvægt inden for køn og aldersgrupperne, jf. stk. 2, nr. 1, i hver kommune, og det fremskrevne antal indbyggere inden for køn og aldersgrupperne, jf. stk. 2, nr. 1, i kommunen ultimo året, jf. den seneste tilgængelige befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Antal sygdomsvægtede borgere summeres herefter på sundhedsrådenes geografiske områder. Stk. 7. Antallet af sygdomsvægtede borgere inden for enkelte ydernumre opgøres for ydernumre med mere end 500 tilknyttede patienter pr. 1. januar i året. Opgørelsen foretages på baggrund af de patienter, som er tilknyttet ydernummeret pr. 1. januar i året.

§ 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, jf. bilag 1, antallet af lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for sundhedsrådenes geografiske områder inden for det kommende kalenderår, på baggrund af den nationale fordelingsmodel, jf. § 5. Stk. 2. Regionsrådet skal planlægge kapaciteten og placeringen af de almenmedicinske tilbud, hvorfra der ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1, i sundhedsloven, inden for antallet af lægekapaciteter, jf. bilag 1. Regionsrådet skal derved sikre lægedækning og stå for den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud inden for rammerne fastsat af ministeren på baggrund af den nationale fordelingsmodel, jf. bilag 1. Stk. 3. Regionsrådet skal planlægge kapaciteten og placeringen af de almenmedicinske tilbud inden for sundhedsrådenes geografiske område under hensyn til fordelingen af behandlingsbehovet lokalt. Regionsrådet skal udmønte flere lægekapaciteter i områder inden for sundhedsrådenes geografiske område, hvor behandlingsbehovet er større. Stk. 4. Det fastsatte antal lægekapaciteter, jf. bilag 1, begrænser udelukkende udmøntningen af nye lægekapaciteter inden for det givne kalenderår. Har regionsrådet inden den 1. januar i kalenderåret udmøntet flere lægekapaciteter inden for et sundhedsråds geografiske område, end det antal lægekapaciteter, som efter bilag 1 må være udmøntet, kan de eksisterende ydernumre og lægekapaciteter bevares. I det tilfælde må regionsrådet dog ikke udmønte nye lægekapaciteter. Stk. 5. I ekstraordinære situationer, herunder ved høj befolkningstilvækst i et lokalområde, kan et regionsråd træffe midlertidige foranstaltninger og udmønte flere lægekapaciteter inden for et sundhedsråds geografiske område end fastsat af ministeren, jf. bilag 1. Regionsrådet skal på sit netsted offentliggøre sådanne udmøntninger og årsagen hertil. Stk. 6. Ø-læger med færre end 500 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet kan fraregnes i det fastsatte antal lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for et sundhedsråds geografiske område, jf. bilag 1. Regionsrådet skal indberette antallet af ø-læger til Sundhedsdatastyrelsen, jf. den til enhver tid gældende vejledning, for at fraregne ø-læger med færre end 500 tilmeldte patienter fra det fastsatte antal lægekapaciteter, jf. bilag 1.

§ 7. Regionsrådet skal fastlægge antallet af patienter, et ydernummer som minimum skal have tilknyttet, før ydernummeret får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter. Fastlæggelsen af minimumspatienttallet skal understøtte den fordeling af lægekapaciteter inden for sundhedsrådets geografiske område, som følger af den nationale fordelingsmodel. Stk. 2. På baggrund af den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, beregnes det antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet, som svarer til, at ydernummeret varetager normtallet i bilag 3 pr. lægekapacitet, opgjort i antal sygdomsvægtede borgere. Estimaterne for ydernumrene er vejledende grundlag for regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttal, jf. stk. 1. Stk. 3. Ved fastsættelsen af minimumspatienttallet, jf. stk. 1, kan regionsrådet derudover i relevant omfang inddrage andre forhold, herunder det enkelte ydernummers nærmere forudsætninger for at levere en given kapacitet, eller arbejdsfordelingen mellem forskellige ydernumre i området, såsom varetagelsen af særlige funktioner som plejehjemslæge. Stk. 4. For ydernumre, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, stk. 7, ikke foretager beregninger for, kan regionsrådet benytte det behandlingsbehov, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, beregner inden for området, hvor ydernummeret er placeret, som et vejledende grundlag for regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttallet, jf. stk. 1. Ved opsplitning af et ydernummer, kan regionsrådet benytte det behandlingsbehov, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, har fastlagt for ydernummeret som opsplittes, som et vejledende grundlag for regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttallet, jf. stk. 1. Stk. 5. Hvis regionsrådet øger et ydernummers minimumspatienttal, jf. § 7, kan ændringen tidligst træde i kraft 30 dage efter, at regionen har foretaget følgende:

1. Informeret ydernummeret om ændringen i dets minimumspatienttal.
2. Formidlet de beregninger for ydernummeret, og den beskrivelse af ydernummerets patientpopulation, jf. § 9, som ligger til grund for fastsættelsen af ydernummerets minimumspatienttal til ydernummeret.
3. Formidlet ydernummerets klagemuligheder til ydernummeret.

§ 8. I bilag 1 offentliggøres det årligt fastsatte antal lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for sundhedsrådenes geografiske områder, jf. § 6, og antallet af sygdomsvægtede borgere, som beregnes af Sundhedsdatastyrelsen, jf. § 5. Offentliggørelsen skal ske senest den 1. juli i året inden det kalenderår, som fastsættelsen gælder for. I bilag 2 offentliggøres det vejledende antal lægekapaciteter, som regionsrådet kan have udmøntet inden for hver kommune efter den nationale fordelingsmodel, og antallet af sygdomsvægtede borgere, jf. § 5.

§ 9. Sundhedsdatastyrelsen udsender årligt fordelingsmodellens beregninger for hvert ydernummer, jf. § 7, stk. 2, og en beskrivelse af patientpopulationen, som lægges til grund for beregningerne for hvert ydernummer, til regionerne senest den 1. juli i året. Regionsrådet skal videreformidle beregningerne for hvert ydernummer, og beskrivelsen af patientpopulationen, til hvert ydernummers orientering, og for at give ydernumrene indblik i det behandlingsbehov, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, estimerer for deres patientpopulation. Regionsrådet skal samtidigt informere om den videre proces for fastlæggelsen af minimumspatienttallet, herunder hvordan regionsrådet planlægger at inddrage klinikkerne med henblik på at afdække relevante lokale og klinikspecifikke forhold i fastlæggelsen af minimumspatienttallet, samt klinikkernes klagemuligheder over minimumspatienttallet. Regionsrådet skal videreformidle beregninger for ydernummeret, beskrivelsen af ydernummerets patientpopulation, regionsrådets videre proces for fastlæggelse af minimumspatienttallet, og ydernummerets klagemuligheder, til hvert ydernummer senest den 1. september i året.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 2025. Stk. 2. Har et regionsråd før bekendtgørelsens ikrafttræden igangsat udmøntning af en eller flere konkrete nye lægekapaciteter, og har regionsrådet eller lægen foretaget investeringer med henblik på at varetage den igangsatte lægekapacitet, kan regionsrådet gennemføre udmøntningen indtil den 1. januar 2027. Stk. 3. Hvis en delepraksis er berettiget til en ekstra lægekapacitet efter gældende bestemmelser i Overenskomst om almen praksis om delepraksis i lægedækningstruede områder, som i forlængelse af en seks-årige periode har ret til at få tilført en ekstra lægekapacitet, når perioden for delepraksis udløber, kan regionsrådet indtil den 1. januar 2027 udmønte lægekapaciteten. Stk. 4. Hvis et regionsråd vurderer, at lægedækningen på en ikke-brofast dansk ø ikke er tilstrækkelig til at kunne opfylde sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe tilbud om vederlagsfri behandling for alle borgere, kan regionsrådet indtil den 1. januar 2027 udmønte en eller flere lægekapaciteter inden for øens geografiske område. Regionsrådet skal på sit netsted offentliggøre sådanne udmøntninger og årsagen hertil. Stk. 5. En lægekapacitet kan indtil den 1. januar 2027 være besat af en læge uden speciale i almen medicin efter gældende bestemmelser i Overenskomst om almen praksis om hhv. autorisationskrav for alment praktiserende læger og læger i fase tre af deres uddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin. Stk. 6. I bilag 4 angives det for 2025 fastsatte antal lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for sundhedsrådenes geografiske områder, jf. § 6, og antallet af sygdomsvægtede borgere, som beregnes af Sundhedsdatastyrelsen, jf. § 5. I bilag 5 angives det for 2025 vejledende antal lægekapaciteter, som regionsrådet kan have udmøntet inden for hver kommune efter den nationale fordelingsmodel, og antallet af sygdomsvægtede borgere efter § 5. Stk. 7. Regionsrådet kan indtil den 1. januar 2027 overholde indberetningspligten, jf. § 10, ved at foretage indberetninger, som opgøres pr. 1. i hvert kvartal. Stk. 8. Regionsrådene sikres indtil den 1. januar 2027 minimum én lægekapacitet pr. 35 kvadratkilometer inden for hver kommune i et sundhedsråd. Dette indgår i bilag 1-2 og 4-5. Stk. 9. Regionsrådet kan indtil den 1. januar 2027 foretage en gradvis implementering i deres fastsættelse af minimumspatienttal, jf. § 7, af hensyn til at sikre, at regionsrådet kan leve op til bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelse nr. 605 om valg af skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren. Stk. 10. Regionsrådet kan indtil den 1. januar 2027 bruge sundhedslovens § 206 b, stk. 5, om midlertidige tillæg inden for et sundhedsråds områdeafgrænsning, hvis regionsrådet inden for det fastsatte antal lægekapaciteter, jf. bilag 1, må udmønte nye lægekapaciteter inden for sundhedsrådets områdeafgrænsning pr. 3. juli 2025. Stk. 11. Offentliggørelsen af det årligt fastsatte antal lægekapaciteter, jf. § 8, skal for 2026 foretages senest den 10. juli 2025.

Stk. 12. Sundhedsdatastyrelsens udsendelse af fordelingsmodellens beregning for hvert ydernummer, jf. § 7, stk. 2, og en beskrivelse af patientpopulationen, som lægges til grund for beregningerne for hvert ydernummer, jf. § 9, stk. 1, skal for 2025 foretages senest den 10. juli 2025.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Sophie Løhde / Kellie O’Neill/

Bilag 1 Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og antal lægekapaciteter, som maksimalt må være udmøntet pr. sundhedsråd, for kalenderåret 2026

Sundhedsråd Antal sygdomsvægtede borgere Antal lægekapaciteter Hovedstaden 718.171 449 Hovedstaden Nord 417.398 261 Hovedstaden Syd og Vest 299.196 187 Nordsjælland 336.688 211 Østsjælland og øerne 489.030 306 Midt- og Vestsjælland 466.707 292 Trekantsområdet 320.694 201 Fyn 497.650 312 Sønderjylland 250.633 164 Sydvestjylland 254.948 162 Horsens 227.107 142 Vestjylland 297.973 192 Kronjylland 245.059 154 Midt 246.681 155 Aarhus 331.467 208 Limfjorden 457.778 287 Vendsyssel 185.963 118

Bilag 2 Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og vejledende antal lægekapaciteter pr. kommune inden for sundhedsrådet, for kalenderåret 2026

Sundhedsråd Kommuner Antal sygdomsvægtede borgere Vejledende antal lægekapaciteter Hovedstaden Bornholm 50.572 32 Hovedstaden Frederiksberg 95.691 60 Hovedstaden København 571.909 358 Hovedstaden Nord Ballerup 48.350 30 Hovedstaden Nord Egedal 40.157 25 Hovedstaden Nord Furesø 37.804 24 Hovedstaden Nord Gentofte 63.805 40 Hovedstaden Nord Gladsaxe 59.868 37 Hovedstaden Nord Herlev 27.484 17 Hovedstaden Nord Lyngby-Taarbæk 49.190 31 Hovedstaden Nord Rudersdal 50.242 31 Hovedstaden Nord Rødovre 40.497 25 Hovedstaden Syd og Vest Albertslund 27.398 17 Hovedstaden Syd og Vest Brøndby 41.359 26 Hovedstaden Syd og Vest Dragør 14.130 9 Hovedstaden Syd og Vest Glostrup 23.380 15 Hovedstaden Syd og Vest Hvidovre 52.194 33 Hovedstaden Syd og Vest Høje-Taastrup 57.028 36 Hovedstaden Syd og Vest Ishøj 23.935 15 Hovedstaden Syd og Vest Tårnby 43.664 27 Hovedstaden Syd og Vest Vallensbæk 16.109 10 Nordsjælland Allerød 22.615 14 Nordsjælland Fredensborg 40.830 26 Nordsjælland Frederikssund 49.859 31 Nordsjælland Gribskov 45.814 29 Nordsjælland Halsnæs 35.869 22 Nordsjælland Helsingør 66.828 42 Nordsjælland Hillerød 51.113 32 Nordsjælland Hørsholm 23.761 15 Østsjælland og øerne Fakse 41.999 26 Østsjælland og øerne Greve 52.360 33 Østsjælland og øerne Guldborgsund 77.148 48 Østsjælland og øerne Køge 65.175 41 Østsjælland og øerne Lolland 55.808 35 Østsjælland og øerne Roskilde 89.053 56 Østsjælland og øerne Solrød 22.947 14 Østsjælland og øerne Stevns 26.621 17 Østsjælland og øerne Vordingborg 57.920 36 Midt- og Vestsjælland Holbæk 81.080 51 Midt- og Vestsjælland Kalundborg 56.523 35 Midt- og Vestsjælland Lejre 28.669 18 Midt- og Vestsjælland Næstved 94.462 59 Midt- og Vestsjælland Odsherred 42.997 27 Midt- og Vestsjælland Ringsted 37.145 23 Midt- og Vestsjælland Slagelse 92.071 58 Midt- og Vestsjælland Sorø 33.761 21 Trekantsområdet Fredericia 57.400 36 Trekantsområdet Kolding 96.208 60 Trekantsområdet Middelfart 44.244 28 Trekantsområdet Vejle 122.842 77 Fyn Assens 44.944 28 Fyn Faaborg-Midtfyn 57.674 36 Fyn Kerteminde 26.798 17 Fyn Langeland 16.839 11 Fyn Nordfyns 33.064 21 Fyn Nyborg 37.255 23 Fyn Odense 207.224 130 Fyn Svendborg 66.210 42 Fyn Ærø 7.641 5 Sønderjylland Haderslev 60.469 38 Sønderjylland Sønderborg 82.549 52 Sønderjylland Tønder 42.486 34 Sønderjylland Aabenraa 65.129 41 Sydvestjylland Billund 28.464 18 Sydvestjylland Esbjerg 124.811 78 Sydvestjylland Fanø 4.192 3 Sydvestjylland Varde 53.134 35 Sydvestjylland Vejen 44.346 28 Horsens Hedensted 47.476 30 Horsens Horsens 97.296 61 Horsens Odder 23.938 15 Horsens Skanderborg 58.398 37 Vestjylland Herning 90.584 57 Vestjylland Holstebro 60.017 38 Vestjylland Ikast-Brande 43.537 27 Vestjylland Lemvig 21.778 14 Vestjylland Ringkøbing-Skjern 58.860 42 Vestjylland Struer 23.196 15 Kronjylland Favrskov 46.373 29 Kronjylland Norddjurs 42.853 27 Kronjylland Randers 108.767 68 Kronjylland Syddjurs 47.066 30 Midt Silkeborg 99.172 62 Midt Skive 48.986 31 Midt Viborg 98.524 62 Aarhus Samsø 4.484 3 Aarhus Aarhus 326.983 205 Limfjorden Jammerbugt 43.329 27 Limfjorden Mariagerfjord 47.186 30 Limfjorden Morsø 23.591 15 Limfjorden Rebild 30.757 19 Limfjorden Thisted 49.084 31 Limfjorden Vesthimmerlands 41.223 26 Limfjorden Aalborg 222.608 140 Vendsyssel Brønderslev 39.739 25 Vendsyssel Frederikshavn 71.417 45 Vendsyssel Hjørring 72.260 45 Vendsyssel Læsø 2.547 3 Anm. : Antallet af lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for hvert sundhedsråds geografiske område, jf. bilag 1, fordeles på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder proportionalt med antallet af sygdomsvægtede borgere inden for hver kommune. Summen på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder kan afvige fra bilag 1 pga. afrunding.

Bilag 3 Normtallet, som lægges til grund for beregningerne på klinikniveau

Normtallet 1.600

Bilag 4 Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og antal lægekapaciteter, som maksimalt må være udmøntet pr. sundhedsråd, for kalenderåret 2025

Sundhedsråd Antal sygdomsvægtede borgere Antal lægekapaciteter Hovedstaden 712.528 446 Hovedstaden Nord 415.045 260 Hovedstaden Syd og Vest 296.937 186 Nordsjælland 333.648 209 Østsjælland og øerne 486.431 305 Midt- og Vestsjælland 463.704 290 Trekantsområdet 317.572 199 Fyn 494.629 310 Sønderjylland 250.001 164 Sydvestjylland 253.861 161 Horsens 224.079 141 Vestjylland 296.618 191 Kronjylland 243.033 152 Midt 244.376 153 Aarhus 327.767 205 Limfjorden 455.004 285 Vendsyssel 185.672 118

Bilag 5 Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og vejledende antal lægekapaciteter pr. kommune inden for sundhedsrådet, for kalenderåret 2025

Sundhedsråd Kommuner Antal sygdomsvægtede borgere Vejledende antal lægekapaciteter Hovedstaden Bornholm 50.527 32 Hovedstaden Frederiksberg 95.531 60 Hovedstaden København 566.470 355 Hovedstaden Nord Ballerup 47.966 30 Hovedstaden Nord Egedal 39.800 25 Hovedstaden Nord Furesø 37.592 24 Hovedstaden Nord Gentofte 63.705 40 Hovedstaden Nord Gladsaxe 59.607 37 Hovedstaden Nord Herlev 27.279 17 Hovedstaden Nord Lyngby-Taarbæk 48.970 31 Hovedstaden Nord Rudersdal 50.159 31 Hovedstaden Nord Rødovre 39.967 25 Hovedstaden Syd og Vest Albertslund 27.340 17 Hovedstaden Syd og Vest Brøndby 40.822 26 Hovedstaden Syd og Vest Dragør 14.121 9 Hovedstaden Syd og Vest Glostrup 23.292 15 Hovedstaden Syd og Vest Hvidovre 51.947 33 Hovedstaden Syd og Vest Høje-Taastrup 56.160 35 Hovedstaden Syd og Vest Ishøj 23.752 15 Hovedstaden Syd og Vest Tårnby 43.474 27 Hovedstaden Syd og Vest Vallensbæk 16.029 10 Nordsjælland Allerød 22.524 14 Nordsjælland Fredensborg 40.469 25 Nordsjælland Frederikssund 49.326 31 Nordsjælland Gribskov 45.376 28 Nordsjælland Halsnæs 35.590 22 Nordsjælland Helsingør 66.224 41 Nordsjælland Hillerød 50.414 32 Nordsjælland Hørsholm 23.725 15 Østsjælland og øerne Fakse 41.646 26 Østsjælland og øerne Greve 52.024 33 Østsjælland og øerne Guldborgsund 77.085 48 Østsjælland og øerne Køge 64.659 41 Østsjælland og øerne Lolland 55.964 35 Østsjælland og øerne Roskilde 88.257 55 Østsjælland og øerne Solrød 22.720 14 Østsjælland og øerne Stevns 26.356 17 Østsjælland og øerne Vordingborg 57.721 36 Midt- og Vestsjælland Holbæk 80.278 50 Midt- og Vestsjælland Kalundborg 56.364 35 Midt- og Vestsjælland Lejre 28.420 18 Midt- og Vestsjælland Næstved 93.837 59 Midt- og Vestsjælland Odsherred 42.900 27 Midt- og Vestsjælland Ringsted 36.836 23 Midt- og Vestsjælland Slagelse 91.511 57 Midt- og Vestsjælland Sorø 33.557 21 Trekantsområdet Fredericia 56.931 36 Trekantsområdet Kolding 95.434 60 Trekantsområdet Middelfart 43.773 27 Trekantsområdet Vejle 121.433 76 Fyn Assens 44.760 28 Fyn Faaborg-Midtfyn 57.382 36 Fyn Kerteminde 26.716 17 Fyn Langeland 16.800 11 Fyn Nordfyns 32.928 21 Fyn Nyborg 37.028 23 Fyn Odense 205.739 129 Fyn Svendborg 65.662 41 Fyn Ærø 7.614 5 Sønderjylland Haderslev 60.346 38 Sønderjylland Sønderborg 82.355 52 Sønderjylland Tønder 42.400 34 Sønderjylland Aabenraa 64.901 41 Sydvestjylland Billund 28.334 18 Sydvestjylland Esbjerg 124.194 78 Sydvestjylland Fanø 4.181 3 Sydvestjylland Varde 52.960 35 Sydvestjylland Vejen 44.193 28 Horsens Hedensted 47.091 30 Horsens Horsens 95.605 60 Horsens Odder 23.628 15 Horsens Skanderborg 57.754 36 Vestjylland Herning 90.043 56 Vestjylland Holstebro 59.694 37 Vestjylland Ikast-Brande 43.172 27 Vestjylland Lemvig 21.812 14 Vestjylland Ringkøbing-Skjern 58.710 42 Vestjylland Struer 23.187 15 Kronjylland Favrskov 46.025 29 Kronjylland Norddjurs 42.663 27 Kronjylland Randers 107.690 67 Kronjylland Syddjurs 46.655 29 Midt Silkeborg 97.549 61 Midt Skive 48.914 31 Midt Viborg 97.913 61 Aarhus Samsø 4.461 3 Aarhus Aarhus 323.307 202 Limfjorden Jammerbugt 43.148 27 Limfjorden Mariagerfjord 46.980 29 Limfjorden Morsø 23.632 15 Limfjorden Rebild 30.529 19 Limfjorden Thisted 48.972 31 Limfjorden Vesthimmerlands 41.161 26 Limfjorden Aalborg 220.583 138 Vendsyssel Brønderslev 39.570 25 Vendsyssel Frederikshavn 71.392 45 Vendsyssel Hjørring 72.159 45 Vendsyssel Læsø 2.552 3 Anm. : Antallet af lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for hvert sundhedsråds geografiske område, jf. bilag 4, fordeles på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder proportionalt med antallet af sygdomsvægtede borgere inden for hver kommune. Summen på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder kan afvige fra bilag 4 pga. afrunding.