Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tjener
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 125 af 22/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15 og 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Formål og opdeling
(Stk. 4)
§ 1. Erhvervsuddannelsen til tjener har til formål at kvalificere elever til at kunne skabe gode oplevelser og udføre professionel servering for gæster i hotel- og restaurationsbranchen med viden om værtskab, opdækning, gastronomi, vin og andre drikkevarer med fokus på godt arbejdsmiljø og forståelse for restaurant management. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, der er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener for det speciale, som uddannelsen afsluttes med, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med specialet tjener, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb efter teknisk eux-model B, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.
Varighed
(Stk. 5)
§ 2. Uddannelsen varer fra 3 år og 10 måneder til 4 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 2 år og 10 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på tre skoleperioder. Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 2 år og 9 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i tre skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb). Stk. 5. Uanset stk. 2 og 3 varer hovedforløbet for elever i eux-forløb 3 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 59,6 uger fordelt på mindst 3 skoleperioder.
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
(Stk. 6)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til tjener skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Eleven skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener. Stk. 3. Eleven skal have gennemført og bestået de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener. Stk. 4. Eleven skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener. Stk. 5. De krav til bedømmelse af grundfag, der er fastsat i uddannelsesordningen efter stk. 3, gælder tilsvarende for elever i eux-forløb på det niveau af samme grundfag, eller det eller de grundfag som erstatningsfag, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Stk. 6. Elever, der har gennemført grundforløbet i erhvervsuddannelsen til hotelreceptionist eller erhvervsuddannelsen til gastronom, har adgang til hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til tjener.
Kompetencer i hovedforløbet
§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener.
Godskrivning
§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Afsluttende prøve og beviser
(Stk. 3)
§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til tjener. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven mindst have opnået 2,0 som et gennemsnit af alle karakterer for alle fag i hovedforløbet. Det valgfrie uddannelsesspecifikke fag, som eleven har valgt som profilfag, skal være bestået. Hver delprøve i den afsluttende prøve skal være bestået. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres resultatet af den afsluttende prøve og det valgfri uddannelsesspecifikke fag, som eleven har gennemført som sit profilfag.
§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 194 af 20. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til tjener ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 194 af 20. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til tjener anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Mikkel Jakobsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. januar 2026