TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer

DanmarkBekendtgørelse2026

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 141 af 22/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det Faglige Udvalg for Teknisk Designer uddannelsen, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til teknisk designer har til formål at kvalificere elever til at kunne fremstille tekniske tegninger og visualiseringer, beregne, arkivere, administrere og formidle teknisk dokumentation inden for industriel produktion og bygge- og anlægsområdet. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer for det speciale, som eleven har valgt, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

  1. Teknisk designer - industriel produktion.
  2. Teknisk designer - bygge og anlæg.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet. Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 2 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 40 uger fordelt på mindst fire skoleperioder. Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 2 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 36 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst fire skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Eleven skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer. Stk. 3. Eleven skal have gennemført og bestået de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer. Stk. 4. Eleven skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer.

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer.

§ 5

§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg, som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til teknisk designer. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven mindst have opnået 2,0 som et gennemsnit af karakterer for grundfagene i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået mindst karakteren 02 i hvert af de uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren for svendeprøven.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 172 af 4. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til teknisk designer ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 172 af 4. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til teknisk designer anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\n Christian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Anja Otterstrøm/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
27. januar 2026