TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om togklargøringsuddannelsen

DanmarkBekendtgørelse2026

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 171 af 28/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Togklargøringuddannelsen har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne udføre klargøring og lettere vedligeholdelse af jernbanemateriel, godshåndtering, rangering samt stations- og infrastrukturopgaver, som er tilknyttet togklargøring . Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

  1. Klargøring og rangering af persontog.
  2. Klargøring og rangering af godstog.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer fra 2 år til 2 år og 4 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år på specialet klargøring og rangering af persontog, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet varer fra 1 år og 2 måneder til 1 år og 4 måneder på specialet klargøring og rangering af godstog, hvoraf skoleundervisningen udgør 24 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år på specialet klargøring og rangering af persontog, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger. Hovedforløbet varer fra 1 år og 2 måneder til 1 år og 4 måneder på specialet klargøring og rangering af godstog, hvoraf skoleundervisningen udgør 23 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst 3 skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i togklargøringsuddannelsen skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-4, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført de grundfag med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen. Stk. 5. Elever eller lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2), er undtaget fra kravet om uddannelsesspecifikke kompetencer efter stk. 2, hvis de har relevant erhvervserfaring vurderet efter de i uddannelsesordningen fastsatte kriterier for relevant erhvervserfaring. Stk. 6. Elever og lærlinge, der har gennemført grundforløbet i erhvervsuddannelsen inden for autohjælp, havne- og terminaluddannelsen, erhvervsuddannelsen til kranfører, lager- og terminaluddannelsen, lufthavnsuddannelsen eller vejgodstransportuddannelsen, har adgang til hovedforløbet i togklargøring uddannelsen.

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen.

§ 5

§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om togklargøringsuddannelsen. Stk. 2. Lærlingen skal inden aflæggelse af prøven være i besiddelse af kørekort (kategori B), lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat A samt certifikat i transport af farligt gods. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om at have erhvervet kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse. Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser i hovedforløbet. Lærlingen skal mindst have opnået 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet samt mindst have opnået karakteren 02 i den afsluttende prøve. Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakter for svendeprøven.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 86 af 30. januar 2025 om togklargøringsuddannelsen ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For disse elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 86 af 30. januar 2025 om togklargøringsuddannelsen anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\n Christian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Vibeke Overvad Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
28. januar 2026
Bekendtgørelse om togklargøringsuddannelsen | TheLawyer.sh