Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 187 af 28/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
(Stk. 3)
§ 1. Erhvervsuddannelsen inden for autohjælp har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at udføre almindelig autohjælp på køretøjer, grundlæggende redningsarbejde og sikring af arbejdssted, assistere ved redningsarbejde på skadested, udføre anhugning og bjærgning med spil samt udrykningskørsel. Stk. 2. Lærlingen skal opnå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp for det speciale, som uddannelsen afsluttes med, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med specialet autohjælp, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
(Stk. 4)
§ 2. Uddannelsen varer 3 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 30 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer uddannelsens hovedforløb 1 år 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 26 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).
(Stk. 6)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen inden for autohjælp skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-4, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført de grundfag med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp. Stk. 5. Elever og lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2), er undtaget fra kravet om uddannelsesspecifikke kompetencer efter stk. 2, hvis de har relevant erhvervserfaring efter de i uddannelsesordningen fastsatte kriterier herfor. Stk. 6. Elever og lærlinge, der har gennemført grundforløbet i havne- og terminaluddannelsen, erhvervsuddannelsen til kranfører, lager- og terminaluddannelsen, lufthavnsuddannelsen, togklargøringsuddannelsen eller vejgodstransportuddannelsen, har adgang til hovedforløbet i erhvervsuddannelsen inden for autohjælp.
§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp.
§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
(Stk. 4)
§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp. Stk. 2. Lærlingen skal inden aflæggelse af den afsluttende prøve være i besiddelse af de i uddannelsesordningen fastsatte kørekort og certifikater. Lærlingen kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse. Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, på hovedforløbet. Lærlingen skal mindst have opnået 2,0 som gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet samt mindst have opnået 02 i den afsluttende prøve. Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres den samlede karakter for svendeprøven.
(Stk. 4)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 378 af 28. marts 2022 om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever eller lærlinge, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For disse elever eller lærlinge finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 378 af 28. marts 2022 om erhvervsuddannelsen inden for autohjælp anvendelse. Stk. 4. Elever og lærlinge, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\n Christian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Vibeke Overvad Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. januar 2026