TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til serviceassistent

DanmarkBekendtgørelse2026

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 192 af 28/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra Det faglige udvalg for Serviceassistentuddannelsen, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til serviceassistent har til formål at kvalificere eleven til at planlægge, udføre og vurdere professionel rengøring, der sikrer en god hygiejne og et godt indeklima med respekt for brugerne, at bistå relevante faggrupper på hospitaler, plejehjem og andre institutioner med servicerelaterede opgaver, at varetage enkle vedligeholdelses- og mødeserviceopgaver i private og offentlige virksomheder samt at anvende relevant teknologi og inddrage viden om bæredygtighed. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent for det speciale, som eleven har valgt, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer:

  1. Trin 1 med specialet rengøringstekniker, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
  2. Trin 2 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Hospitalsservice. b) Virksomhedsservice. Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.
leje
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer fra 2 år til 2 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet. Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 12 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 12 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 11 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 11 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til serviceassistent skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-4, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Eleven skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Stk. 3. Eleven skal have gennemført og bestået de grundfag med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Stk. 4. Eleven skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Stk. 5. Elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb), er undtaget fra de krav om grundfag, der er fastsat i uddannelsesordningen efter stk. 3.

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent.

§ 5

§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1 er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent . Prøven på trin 1 aflægges af alle elever, uanset om eleverne fortsætter til næste trin. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag i hovedforløbet med mindst karakteren 02, og den afsluttende prøve skal være bestået. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres, hvilket trin eleven har bestået uddannelsen med.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Uddannelsens afsluttende prøve på trin 2 er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag i hovedforløbet med mindst karakteren 02, og både den afsluttende prøve på trin 1 og den afsluttende prøve på trin 2 skal være bestået. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med trin 2 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres, hvilke trin eleven har bestået uddannelsen med.

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 597 af 10. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til serviceassistent ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For disse elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 597 af 10. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til serviceassistent anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan, og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\n Christian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Marianne Hallgaard Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
29. januar 2026