TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2026 fra Social- og Boligministeriet

DanmarkBekendtgørelse2026

Social- og Boligministeriet

BEK nr 2 af 05/01/2026 I medfør af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1, til § 15 og nr. 131 til § 7 på finansloven for finansåret 2026 fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 509 af 16. maj 2023 om delegation af social- og boligministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri og visse beføjelser i finansloven:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for juridiske personer uanset organisationsform, herefter kaldet institutioner, hvor Social- og Boligstyrelsen yder tilskud til driften i 2026, og hvor institutionerne fremgår af finansloven. Stk. 2. Institutioner, der modtager et driftstilskud på 5 mio. kr. eller derover årligt, hvor tilskuddet forventes vedvarende at udgøre over 50 pct. af institutionernes ordinære driftsindtægter, og driftstilskuddet er givet for en periode på 4 år eller mere betegnes i denne bekendtgørelse som kategori B-institutioner. Stk. 3. Institutioner, der ikke er omfattet af stk. 2, betegnes i denne bekendtgørelse som kategori C-institutioner. Stk. 4. Social- og Boligstyrelsen kan træffe afgørelse om, at kategori C-institutioner skal være omfattet af stk. 2. Stk. 5. Institutioner opført på finansloven med en reservationsbevilling, der har indgået en driftsoverenskomst med Social- og Boligministeriet er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse, medmindre andet fremgår af driftsoverenskomsten.

Kategori B-institutioner

Vedtægter og bestyrelsesforhold

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Vedtægter og ændring af vedtægter for kategori B-institutionerne skal sendes til Social- og Boligstyrelsen til orientering. Stk. 2. Vedtægter for kategori B-institutioner skal indeholde bestemmelser om nettoformuens overgang til staten eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde af institutionens ophør.

§ 3

§ 3. Hvis der ydes vederlag til bestyrelsesmedlemmer, må vederlaget ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Målplan, midtvejsrapportering og afrapportering

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Kategori B-institutioner skal indsende en årlig målplan, der sikrer opfyldelse af formålet med driftstilskuddet. Målplanen skal være godkendt af bestyrelsen. Fristen for indsendelse af målplanen er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Målplanen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for målplan, midtvejsrapportering og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Stk. 3. Institutionen skal straks meddele Social- og Boligstyrelsen, hvis aktiviteterne eller målene i målplanen ændrer sig væsentligt. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes en opdateret bestyrelsesgodkendt målplan. Stk. 4. Kategori B-institutioner skal årligt indsende en midtvejsrapportering på målplanen for det indeværende år. Midtvejsrapportering skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for målplan, midtvejsrapportering og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Fristen for indsendelse af midtvejsrapportering er den 15. juni. Stk. 5. Kategori B-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en afrapportering på målplanen. Afrapporteringen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon til målplan, midtvejsrapportering og afrapportering, som findes på hjemmesiden. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Afrapporteringen skal sendes til revisor som en del af materialet til revision.

Statens selvforsikring

regnskab
§ 5

§ 5. Social- og Boligstyrelsen beslutter, om en kategori B-institution er omfattet af statens selvforsikring. Det fremgår af tilskudsbrevet, hvis institutionen er omfattet af statens selvforsikring.

Administrationsinstruks

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Social- og Boligstyrelsen udsteder en administrationsinstruks for kategori B-institutioner. Stk. 2. Administrationsinstruksen beskriver de centrale regelsæt og styringsforhold m.v., som gælder for de omfattede institutioner, samt ansvars- og kompetencefordelingen mellem på den ene side institutionens bestyrelse og ledelse og på den anden side Social- og Boligstyrelsen. Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen indhenter årligt dokumentation på, at institutionen overholder administrationsinstruksen.

Krav til budget

§ 7

(Stk. 12)

§ 7. Kategori B-institutioner skal indsende et budget for institutionens samlede virksomhed inden budgetårets start, uagtet at driftstilskuddet først er besluttet, når finansloven er vedtaget. Fristen for indsendelse er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Budgettet skal være sandfærdigt, realistisk og sparsommeligt. Stk. 3. Budgettet skal opstilles på en måde, så det er muligt at sammenligne budget- og regnskabsposter. Stk. 4. Budgettet skal være godkendt af institutionens bestyrelse. Stk. 5. Driftstilskuddet skal fremgå i budgettet under indtægter som en særskilt post pr. finanslovskonto. Modtager man flere driftstilskud, kan de fremgå som en samlet post under indtægter og specificeres i en note til budgettet. Stk. 6. Uforbrugte midler på driftstilskuddet, som overføres til det kommende år, skal fremgå i budgettet under indtægter, som et estimat. Stk. 7. Under indtægter skal det specificeres, hvilke indtægter der er driftsindtægter, og hvilke der er projektindtægter. Dette gælder alle indtægter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til budgettet, så længe bilaget kan afstemmes til budgettet. Stk. 8. Driftstilskuddet må ikke anvendes til kommercielle aktiviteter. Kommercielle indtægter skal være specificeret i budgettet. Stk. 9. Driftstilskuddets anvendelse skal fremgå under udgifter i budgettet specificeret på udgiftsposter pr. finanslovs-konto. Det kan eksempelvis være i en særskilt kolonne eller i en samlet note til budgettet. Stk. 10. Under udgifter skal det specificeres, hvilke udgifter der er projektudgifter, og hvilke der er driftsudgifter. Dette gælder alle udgifter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til budgettet, så længe bilaget kan afstemmes til budgettet. Stk. 11. Budgetposter, der afviger væsentligt fra tidligere år, skal forklares med en supplerende note til budgettet. Stk. 12. Ændringer i forudsætningerne for det godkendte budget, der har konsekvenser for målopfyldelsen i målplanen, meddeles Social- og Boligstyrelsen straks. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes et opdateret bestyrelsesgodkendt budget.

Krav til regnskab

regnskab
§ 8

(Stk. 8)

§ 8. Kategori B-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en årsrapport, der indeholder et revideret årsregnskab, en ledelsesberetning og en genpart af revisionsprotokollatet e.l., til Social- og Boligstyrelsen. Årsrapporten skal være revideret i overensstemmelse med bestemmelserne om krav til revision i §§ 9-15. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens principper og reglerne i dette kapitel. Stk. 3. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Stk. 4. Årsrapporten og revisionsprotokollatet e.l. skal være underskrevet af samtlige medlemmer af institutionens bestyrelse og institutionens leder. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra kravet i særlige tilfælde. Stk. 5. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat. Stk. 6. Årsrapporten skal omfatte institutionens samlede virksomhed. Stk. 7. Årsrapporten skal indeholde:

  1. Ledelsespåtegning.
  2. Revisionspåtegning.
  3. Ledelsesberetning, hvori der redegøres for årets drift og forventningerne til det kommende år samt øvrige forhold af betydning for institutionen, som ikke direkte fremgår af det øvrige årsregnskab. Hvis der er væsentlige afvigelser i resultatopgørelsen eller balancen i forhold til sidste år, eller afvigelser mellem det senest godkendte budget og resultatopgørelsen, forklares dette i ledelsesberetningen. Finansiering af eventuelt underskud oplyses i ledelsesberetningen.
  4. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis, herunder eventuelle afvigelser til årsregnskabslovens principper.
  5. Resultatopgørelse, hvor regnskabstal for det indeværende og forudgående regnskabsår samt senest godkendte budgettal for regnskabsåret fremgår.
  6. Balance, som indeholder en opgørelse over anlægs- og omsætningsaktiver, kort- og langfristet gæld samt en opgørelse af egenkapitalen.
  7. Noter, herunder specifikationer af resultatopgørelsens og balancens poster. Stk. 8. Der stilles endvidere følgende krav til årsrapporten:
  8. Driftstilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen under indtægter som en særskilt post specificeret pr. finanslovskonto. Modtager man flere driftstilskud, kan de fremgå som en samlet post under indtægter og specificeres i en note til resultatopgørelsen.
  9. Uforbrugte midler på driftstilskuddet, som overføres til det kommende år, skal være specificeret pr. finanslovskonto i resultatopgørelsen.
  10. Tilbagebetalte midler i tilskudsåret skal være specificeret i resultatopgørelsen.
  11. Under indtægter skal det specificeres, hvilke indtægter der er driftsindtægter, og hvilke der er projektindtægter. Dette gælder alle indtægter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til årsrapporten, så længe bilaget kan afstemmes til årsrapporten.
  12. Driftstilskuddet må ikke anvendes til kommercielle aktiviteter. Kommercielle indtægter skal være specificeret i resultatopgørelsen.
regnskab
§ 8

(Stk. 9)

  1. Driftstilskuddets anvendelse skal fremgå særskilt i en note til årsregnskabet specificeret på udgiftsposter pr. finanslovskonto.
  2. Under udgifter skal det specificeres, hvilke udgifter der er projektudgifter, og hvilke der er driftsudgifter. Dette gælder alle udgifter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til årsrapporten, så længe bilaget kan afstemmes til årsrapporten.
  3. Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden.
  4. Størrelsen af eventuelt vederlag til bestyrelsen skal fremgå særskilt i en note til årsregnskabet.
  5. Hensatte forpligtelser, mellemregninger og indgåede forpligtelser skal specificeres.
  6. Eventuel momsregistrering skal oplyses. Stk. 9. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til årsrapporten, der fremgår af stk. 8.

Krav til revision

momsregnskab
§ 9

§ 9. For kategori B-institutioner, skal der udføres revision af institutionens årsrapport. Revisionen udføres efter §§ 10-15.

regnskab
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Revisionen skal udføres af en person, der er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Stk. 2. Institutionen meddeler Social- og Boligstyrelsen, hvis der antages en ny revisor. Social- og Boligstyrelsen kan indhente dokumentation om årsagen til fratrædelse. Stk. 3. Revisionen udføres efter aftale mellem institutionen og den godkendte revisor. Det påhviler den godkendte revisor at påse, at forudsætningerne for, at revisor kan acceptere og gennemføre opgaven, er opfyldt. Det påhviler institutionen at give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for revisors opgave. Stk. 4. Gennemførelsen af revisionen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse er en betingelse for, at institutionen kan oppebære driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsen. De vilkår for revisors opgave, der følger af denne bekendtgørelse, kan ikke tilsidesættes ved aftale mellem revisor og institutionen.

regnskab
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Den godkendte revisors opgave angår årsrapporterne for institutionen, som hvert år udarbejdes af institutionens ledelse i henhold til § 8. Stk. 2. Revisionen omfatter institutionens årsregnskab, der fremgår af årsrapporten, medmindre andet fremgår af Social- og Boligstyrelsens tilskudsbrev.

regnskab
§ 12

§ 12. Revisionen udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et årsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven.

regnskab
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Revisor skal udforme en erklæring om den udførte revision, der skal fremgå af årsrapporten som en påtegning af det reviderede årsregnskab. Det skal fremgå af revisors påtegning, at opgaven udføres på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Revisor skal oplyse i påtegningen, at revisor har udført sin revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).

regnskab
§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Revisor skal udarbejde revisionsprotokollater e.l., der skal indeholde de oplysninger, som revisor skriftligt kommunikerer til institutionens øverste ledelse som led i opgaven. Stk. 2. Revisionsprotokollatet e.l. skal indeholde revisors rapportering af konklusionerne af alle juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, som revisor gennemfører i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stk. 3. Revisionsprotokollatet e.l. skal indeholde revisors oversigt over de juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, der er afsluttet i de seneste 4 forudgående regnskabsår. Stk. 4. Revisor skal påse, at institutionen indsender en genpart af revisionsprotokollaterne e.l. til Social- og Boligstyrelsen sammen med årsrapporten med det påtegnede årsregnskab.

regnskab
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tilskudsmidlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give institutionens ledelse meddelelse herom og at påse, at institutionen straks giver Social- og Boligstyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at meddele Social- og Boligstyrelsen herom. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis

  1. fortsættelsen af driften er usikker af økonomiske eller andre årsager, eller
  2. revisor agter at fratræde opgaven, fordi forudsætningerne for gennemførelsen af en revision i overensstemmelse med gældende etiske og faglige krav og standarder ikke længere er til stede, og dette skyldes forhold hos institutionen.

Overførsel af uforbrugte midler

regnskab
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Kategori B-institutioner, der ikke står til bevillingsudløb på finansloven i indeværende år, kan videreføre til og med 10 pct. over- eller underskud vedrørende driftstilskuddet til anvendelse inden for institutionens formål til det efterfølgende regnskabsår, medmindre andet fremgår af tilskudsbrevet. Stk. 2. Overførsel af mere end 10 pct. over- eller underskud vedrørende driftstilskuddet til det efterfølgende regnskabsår skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen.

Bevillingsudløb

regnskab
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Ved driftstilskuddets udløb på finansloven skal institutionen bekræfte, at hele driftstilskuddet er anvendt. Hvis hele driftstilskuddet ikke er anvendt, skal den uforbrugte del tilbagebetales til Social- og Boligstyrelsen. Stk. 2. Institutionen kan anmode Social- og Boligstyrelsen om forlængelse af tilskudsperioden, hvis en forlængelse er en forudsætning for, at de aktiviteter, som driftstilskuddet er ydet til, kan gennemføres. Anmodningen skal indgives senest ved udgangen af det afsluttende år.

Kategori C-institutioner

Vedtægter og bestyrelsesforhold

§ 18

§ 18. Vedtægter og ændring af vedtægter for kategori C-institutioner skal sendes til Social- og Boligstyrelsen til orientering.

§ 19

§ 19. Hvis der ydes vederlag til bestyrelsesmedlemmer, må vederlaget ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Aktivitetsplan og afrapportering

§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Kategori C-institutioner skal indsende en 2-årig aktivitetsplan hvert andet år, der sikrer opfyldelse af formålet med driftstilskuddet. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at aktivitetsplanen skal være 1-årig, hvis der foreligger særlige grunde. Fristen for indsendelse af aktivitetsplanen er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Aktivitetsplanen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for aktivitetsplan og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Stk. 3. Institutionen skal straks meddele Social- og Boligstyrelsen, hvis aktiviteterne eller målene i aktivitetsplanen ændrer sig væsentligt. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes en opdateret aktivitetsplan. Stk. 4. Institutionen skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsende en afrapportering på aktivitetsplanen. Afrapporteringen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon til aktivitetsplan og afrapportering, som findes på hjemmesiden. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Afrapporteringen skal sendes til revisor som en del af materialet til revision for institutioner, hvis samlede driftstilskud er over 500.000 kr.

Krav til budget

regnskab
§ 21

(Stk. 12)

§ 21. Kategori C-institutioner skal indsende et budget for institutionens samlede virksomhed inden budgetårets start, uagtet at driftstilskuddet først er besluttet, når finansloven er vedtaget, jf. dog § 22. Fristen for indsendelse er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Budgettet skal være sandfærdigt, realistisk og sparsommeligt. Stk. 3. Budgettet skal opstilles på en måde, så det er muligt at sammenligne budget- og regnskabsposter. Stk. 4. Budgettet skal være godkendt af institutionens bestyrelse. Stk. 5. Driftstilskuddet skal fremgå i budgettet under indtægter som en særskilt post pr. finanslovskonto. Modtager man flere driftstilskud, kan de fremgå som en samlet post under indtægter og specificeres i en note til budgettet. Stk. 6. Uforbrugte midler på driftstilskuddet, som overføres til det kommende år, skal fremgå i budgettet under indtægter, som et estimat. Stk. 7. Modtagere af driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsen på 5 mio. kr. eller derover skal under indtægter specificere, hvilke indtægter der er driftsindtægter, og hvilke der er projektindtægter. Dette gælder alle indtægter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til budgettet, så længe bilaget kan afstemmes til budgettet. Stk. 8. Driftstilskuddet må ikke anvendes til kommercielle aktiviteter. Kommercielle indtægter skal være specificeret i budgettet. Stk. 9. Driftstilskuddets anvendelse skal fremgå under udgifter i budgettet specificeret på udgiftsposter pr. finanslovs-konto. Det kan eksempelvis være i en særskilt kolonne eller i en samlet note til budgettet. Stk. 10. Under udgifter skal det specificeres, hvilke udgifter der er projektudgifter, og hvilke der er driftsudgifter. Dette gælder alle udgifter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til budgettet, så længe bilaget kan afstemmes til budgettet. Stk. 11. Budgetposter, der afviger væsentligt fra tidligere år, skal forklares med en supplerende note til budgettet. Stk. 12. Ændringer i forudsætningerne for det godkendte budget, der har konsekvenser for målopfyldelsen i aktivitetsplanen, meddeles Social- og Boligstyrelsen straks. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes et opdateret bestyrelsesgodkendt budget.

regnskab
§ 22

(Stk. 6)

§ 22. Kategori C-institutioner, der lever op til kriterierne i stk. 2, kan anmode Social- og Boligstyrelsen om at indsende et budget pr. finanslovskonto, der alene omfatter driftstilskuddet fra Social- og Boligstyrelsen. Budgettet indsendes inden budgetårets start, uagtet at driftstilskuddet først er besluttet, når finansloven er vedtaget. Fristen for indsendelse er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. For at kunne indsende et budget alene for driftstilskuddet, skal følgende kriterier være opfyldt:

  1. Driftstilskuddet må samlet set maksimalt udgøre 25 pct. af institutionens samlede indtægter.
  2. Institutionens årsrapport revideres af en godkendt revisor. Stk. 3. Institutionen skal anvende Social- og Boligstyrelsens budget- og regnskabsskema for driftstilskud, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Institutionen underlægges betingelserne i §§ 24 og 32-38 om tilskudsregnskab og revision. Stk. 5. Driftstilskuddet skal fremgå i budgettet som en særskilt post. Stk. 6. Budgettet skal leve op til kravene i § 21, stk. 2, 3, 6, 8, 11 og 12.

Krav til regnskab

regnskab
§ 23

(Stk. 8)

§ 23. Kategori C-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en årsrapport, der indeholder et revideret årsregnskab, en ledelsesberetning og en genpart af revisionsprotokollatet e.l., til Social- og Boligstyrelsen, jf. dog § 24. Årsrapporten skal være revideret i overensstemmelse med bestemmelserne om krav til revision i §§ 25-31. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens principper og reglerne i dette kapital, jf. dog § 24. Stk. 3. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Stk. 4. Årsrapporten og revisionsprotokollatet e.l. skal være underskrevet af samtlige medlemmer af institutionens bestyrelse og institutionens leder. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra kravet i særlige tilfælde. Stk. 5. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af institutionens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat. Stk. 6. Årsrapporten skal omfatte institutionens samlede virksomhed. Stk. 7. Årsrapporten skal indeholde:

  1. Ledelsespåtegning.
  2. Revisionspåtegning eller assistanceerklæring.
  3. Ledelsesberetning, hvori der redegøres for årets drift og forventningerne til det kommende år samt øvrige forhold af betydning for institutionen, som ikke direkte fremgår af det øvrige årsregnskab. Hvis der er væsentlige afvigelser i resultatopgørelsen eller balancen i forhold til sidste år, eller afvigelser mellem det senest godkendte budget og resultatopgørelsen, forklares dette i ledelsesberetningen. Finansiering af eventuelt underskud oplyses i ledelsesberetningen.
  4. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis, herunder eventuelle afvigelser til årsregnskabslovens principper.
  5. Resultatopgørelse, hvor regnskabstal for det indeværende og forudgående regnskabsår samt senest godkendte budgettal for regnskabsåret fremgår.
  6. Balance, som indeholder en opgørelse over anlægs- og omsætningsaktiver, kort- og langfristet gæld samt en opgørelse af egenkapitalen.
  7. Noter, herunder specifikationer af resultatopgørelsens og balancens poster. Stk. 8. Der stilles endvidere følgende krav til årsrapporten:
  8. Driftstilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen under indtægter som en særskilt post specificeret pr. finanslovskonto. Modtager man flere driftstilskud, kan de fremgå som en samlet post under indtægter og specificeres i en note til resultatopgørelsen.
  9. Uforbrugte midler på driftstilskuddet, som overføres til det kommende år, skal være specificeret pr. finanslovskonto i resultatopgørelsen.
  10. Tilbagebetalte midler i tilskudsåret skal være specificeret i resultatopgørelsen.
  11. Modtagere af driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsen på 5 mio. kr. eller derover skal under indtægter specificere, hvilke indtægter der er driftsindtægter, og hvilke der er projektindtægter. Dette gælder alle indtægter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til årsrapporten, så længe bilaget kan afstemmes til årsrapporten.
regnskab
§ 23

(Stk. 9)

  1. Driftstilskuddet må ikke anvendes til kommercielle aktiviteter. Kommercielle indtægter skal være specificeret i resultatopgørelsen.
  2. Driftstilskuddets anvendelse skal fremgå særskilt i en note til årsregnskabet specificeret på udgiftsposter pr. finanslovskonto.
  3. Under udgifter skal det specificeres, hvilke udgifter der er projektudgifter, og hvilke der er driftsudgifter. Dette gælder alle udgifter, uanset om Social- og Boligstyrelsen har ydet tilskud dertil. Specificeringen kan indsendes som et bilag til årsrapporten, så længe bilaget kan afstemmes til årsrapporten.
  4. Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden.
  5. Størrelsen af eventuelt vederlag til bestyrelsen skal fremgå særskilt i en note til årsregnskabet.
  6. Hensatte forpligtelser, mellemregninger og indgåede forpligtelser skal specificeres.
  7. Eventuel momsregistrering skal oplyses. Stk. 9. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til årsrapporten, der fremgår af stk. 8.
momsregnskab
§ 24

(Stk. 7)

§ 24. Kategori C-institutioner, der har fået godkendt indsendelse af budget for driftstilskuddet efter § 22, skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende et udfyldt regnskabsskema pr. finanslovskonto. Hvis regnskabsskemaet er revideret, jf. § 32, skal der indsendes en genpart af revisionsprotokollat e.l. sammen med revisors erklæring til Social- og Boligstyrelsen. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde. Stk. 2. Tilskudsregnskabet skal følge kalenderåret. Stk. 3. Institutionen skal anvende Social- og Boligstyrelsens budget- og regnskabsskema for driftstilskud, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Tilskudsregnskabet skal være underskrevet af tegningsberettigede eller andre bemyndigede af institutionen. Stk. 5. Driftstilskuddet må ikke anvendes til kommercielle aktiviteter. Stk. 6. Tilskudsregnskabet skal desuden opfylde følgende krav:

  1. Driftstilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen som en særskilt post.
  2. Udgifter, der er afholdt af driftstilskuddet, skal være specificeret på samme måde som i det budget, Social- og Boligstyrelsen senest har godkendt.
  3. Budgettal som sammenligningstal skal fremgå af regnskabet.
  4. Overført over- eller underskud vedr. driftstilskuddet skal fremgå særskilt af regnskabet.
  5. Finansiering af eventuelt underskud skal oplyses.
  6. Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden. Stk. 7. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til tilskudsregnskabet, der fremgår af stk. 6.

Krav til revision

regnskab
§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Der skal udføres revision af institutionens årsrapport for institutioner, der modtager et årligt driftstilskud på over 500.000 kr., jf. dog § 32. Revisionen udføres efter §§ 26-31. Stk. 2. For driftstilskud til og med 500.000 kr. er der ikke krav om revision. Årsregnskabet skal dog som minimum forsynes med en erklæring fra en godkendt revisor om opstilling af finansielle oplysninger (ISRS 4410), jf. dog § 32.

regnskab
§ 26

(Stk. 4)

§ 26. Revisionen skal udføres af en person, der er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Stk. 2. Institutionen meddeler Social- og Boligstyrelsen, hvis der antages en ny revisor. Social- og Boligstyrelsen kan indhente dokumentation om årsagen til fratrædelse. Stk. 3. Revisionen udføres efter aftale mellem institutionen og den godkendte revisor. Det påhviler den godkendte revisor at påse, at forudsætningerne for, at revisor kan acceptere og gennemføre opgaven, er opfyldt. Det påhviler institutionen at give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for revisors opgave. Stk. 4. Gennemførelsen af revisionen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse er en betingelse for, at institutionen kan oppebære driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsen. De vilkår for revisors opgave, der følger af denne bekendtgørelse, kan ikke tilsidesættes ved aftale mellem revisor og institutionen.

regnskab
§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Den godkendte revisors opgave angår årsrapporterne for institutionen, som hvert år udarbejdes af institutionens ledelse i henhold til § 23. Stk. 2. Revisionen omfatter institutionens årsregnskab, der fremgår af årsrapporten, medmindre andet fremgår af Social- og Boligstyrelsens tilskudsbrev.

regnskab
§ 28

§ 28. Revisionen udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et årsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven.

regnskab
§ 29

(Stk. 2)

§ 29. Revisor skal udforme en erklæring om den udførte revision, der skal fremgå af årsrapporten som en påtegning af det reviderede årsregnskab. Det skal fremgå af revisors påtegning, at opgaven udføres på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Revisor skal oplyse i påtegningen, at revisor har udført sin revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).

regnskab
§ 30

(Stk. 4)

§ 30. Revisor skal udarbejde revisionsprotokollater e.l., der skal indeholde de oplysninger, som revisor skriftligt kommunikerer til institutionens øverste ledelse som led i opgaven. Stk. 2. Revisionsprotokollatet e.l. skal indeholde revisors rapportering af konklusionerne af alle juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, som revisor gennemfører i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stk. 3. Revisionsprotokollatet e.l. skal indeholde revisors oversigt over de juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, der er afsluttet i de seneste 4 forudgående regnskabsår. Stk. 4. Revisor skal påse, at institutionen indsender en genpart af revisionsprotokollaterne e.l. til Social- og Boligstyrelsen sammen med årsrapporten med det påtegnede årsregnskab.

regnskab
§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tilskudsmidlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give institutionens ledelse meddelelse herom og at påse, at institutionen straks giver Social- og Boligstyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at meddele Social- og Boligstyrelsen herom. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis

  1. fortsættelsen af driften er usikker af økonomiske eller andre årsager, eller
  2. revisor agter at fratræde opgaven, fordi forudsætningerne for gennemførelsen af en revision i overensstemmelse med gældende etiske og faglige krav og standarder ikke længere er til stede, og dette skyldes forhold hos institutionen.
regnskab
§ 32

(Stk. 3)

§ 32. Modtagere af driftstilskud, der har fået godkendt indsendelse af budget efter § 22 og tilskudsregnskab efter § 24, skal have revideret og påtegnet tilskudsregnskabet af en godkendt revisor efter betingelserne i §§ 33-38, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For driftstilskud til og med 500.000 kr. skal tilskudsregnskabet ikke revideres. Stk. 3. Statsinstitutioner og andre institutioner mv., hvis regnskaber revideres af Rigsrevisionen i medfør af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) eller bestemmelser i anden lovgivning, kan ikke pålægges krav om revision ved en godkendt revisor. Bestemmelserne om revision i §§ 33-38 finder derfor ikke anvendelse i disse tilfælde.

regnskab
§ 33

(Stk. 4)

§ 33. Revisionen skal udføres af en person, der er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Stk. 2. Institutionen meddeler Social- og Boligstyrelsen, hvis der antages en ny revisor. Social- og Boligstyrelsen kan indhente dokumentation om årsagen til fratrædelse. Stk. 3. Revisionen udføres efter aftale mellem institutionen og den godkendte revisor. Det påhviler den godkendte revisor at påse, at forudsætningerne for, at revisor kan acceptere og gennemføre opgaven, er opfyldt. Det påhviler institutionen at give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for revisors opgave. Stk. 4. Gennemførelsen af revisionen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse er en betingelse for, at institutionen kan oppebære driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsen. De vilkår for revisors opgave, der følger af denne bekendtgørelse, kan ikke tilsidesættes ved aftale mellem revisor og institutionen.

regnskab
§ 34

(Stk. 2)

§ 34. Den godkendte revisors opgave angår regnskabsskemaet, som hvert år udarbejdes af institutionen i henhold til § 24. Stk. 2. Revisionen omfatter regnskabsskemaet. Tilskudsregnskabet udarbejdes til brug for Social- og Boligstyrelsen med det formål at give Social- og Boligstyrelsen et sikkert grundlag for kontrol med driftstilskuddets anvendelse. Tilskudsregnskabet skal være rigtigt og udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelsen. Dette indebærer, at tilskudsregnskabets oplysninger om gennemførte aktiviteter og opnåede resultater er korrekte, og at de indtægter og udgifter, der indgår i tilskudsregnskabet, er opnået og afholdt i overensstemmelse med de fastsatte generelle og individuelle betingelser for opnåelsen af tilskud.

regnskab
§ 35

§ 35. Revisionen udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et tilskudsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven.

regnskab
§ 36

(Stk. 2)

§ 36. Revisor skal udarbejde en erklæring om den udførte revision, hvoraf det skal fremgå, at opgaven udføres på grundlag af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Revisor skal oplyse i erklæringen, at revisor har udført sin revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR).

regnskab
§ 37

(Stk. 3)

§ 37. Revisor skal udarbejde revisionsprotokollater e.l., der skal indeholde de oplysninger, som revisor skriftligt kommunikerer til institutionens øverste ledelse som led i opgaven. Stk. 2. Revisionsprotokollaterne e.l. skal indeholde revisors rapportering af konklusionerne af alle juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner, som revisor gennemfører i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stk. 3. Revisor skal påse, at institutionen indsender en genpart af revisionsprotokollaterne e.l. til tilskudsyder sammen med revisors erklæring og det reviderede tilskudsregnskab.

regnskab
§ 38

(Stk. 2)

§ 38. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tilskudsmidlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give institutionens ledelse meddelelse herom og at påse, at institutionens ledelse straks giver Social- og Boligstyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Social- og Boligstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis

  1. gennemførelsen af den aktivitet, hvortil der ydes tilskud, er usikker af økonomiske eller andre årsager, eller
  2. revisor agter at fratræde opgaven, fordi forudsætningerne for gennemførelsen af en revision i overensstemmelse med gældende etiske og faglige krav og standarder ikke længere er til stede, og dette skyldes forhold hos institutionen.

Overførsel af uforbrugte midler

regnskab
§ 39

(Stk. 2)

§ 39. Kategori C-institutioner, der ikke står til bevillingsudløb på finansloven i indeværende år, kan videreføre til og med 10 pct. over- eller underskud vedrørende driftstilskuddet til anvendelse inden for institutionens formål til det efterfølgende regnskabsår, medmindre andet fremgår af tilskudsbrevet. Stk. 2. Overførsel af mere end 10 pct. over- eller underskud vedrørende driftstilskuddet til det efterfølgende regnskabsår skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen.

Bevillingsudløb

regnskab
§ 40

(Stk. 2)

§ 40. Ved driftstilskuddets udløb på finansloven udløb skal institutionen bekræfte, at hele driftstilskuddet er anvendt. Hvis hele driftstilskuddet ikke er anvendt, skal den uforbrugte del tilbagebetales til Social- og Boligstyrelsen. Stk. 2. Institutionen kan anmode Social- og Boligstyrelsen om forlængelse af tilskudsperioden, hvis en forlængelse er en forudsætning for, at de aktiviteter, som driftstilskuddet er ydet til, kan gennemføres. Anmodningen skal indgives senest ved udgangen af det afsluttende år. Hvis anmodningen godkendes, underlægges institutionen betingelserne i denne bekendtgørelse for det pågældende år.

Frivilligcentre (FRIG)

§ 41

§ 41. Et frivilligcenter er en selvejende institution eller frivillig forening, som arbejder i et afgrænset lokalområde – typisk en kommune. Et frivilligcenter har til formål at støtte, synliggøre, udvikle og fremme det lokale frivillige sociale arbejde og foreningsliv, som har et socialt sigte. Et frivilligcenter arbejder for udbredelse af den frivillige indsats rettet mod målgrupper, der kan drage fordel af en frivillig social indsats. Et frivilligcenter skal arbejde på at understøtte det frivillige arbejde bredt på en sådan måde, at det kommer forskellige målgrupper til gavn.

§ 42

§ 42. Frivilligcentre, der modtager driftstilskud fra finanslovens § 15.71.03.10., grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG), er omfattet af bestemmelserne for kategori C-institutioner.

§ 43

§ 43. Der stilles herudover krav om, at frivilligcentret

  1. har vedtægter, som danner grundlag for en bredt sammensat bestyrelse med repræsentanter fra forskellige brancher og sektorer og med forskellige kompetencer og erfaringer,
  2. har en overordnet strategi eller forandringsteori for frivilligcentret med mål og opfølgning herpå,
  3. årligt indsender dokumentation for kommunal medfinansiering, der som minimum svarer til den statslige grundfinansiering og
  4. ikke er kommunalt ejet, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar ligger ikke i den kommunale myndighed.

Tilsyn og sanktioner

§ 44

(Stk. 2)

§ 44. Social- og Boligstyrelsens tilsyn med kategori B-institutioner omfatter overholdelse af kravene i denne bekendtgørelse, herunder i relation til:

  1. Vedtægter. Social- og Boligstyrelsen påser, at institutionens formål efter vedtægterne er i overensstemmelse med det formål, som driftstilskuddet er ydet til, samt at vedtægterne indeholder bestemmelser om nettoformuens overgang i tilfælde af institutionens ophør.
  2. Målplan, midtvejsrapportering og afrapportering.
  3. Administrationsinstruks.
  4. Budget.
  5. Regnskab.
  6. Revision.
  7. Overførsel af uforbrugte midler.
  8. Bevillingsudløb. Stk. 2. For kategori B-institutioner fører Social- og Boligstyrelsen tilsyn med institutionen. Social- og Boligstyrelsen fører desuden tilsyn med institutioner, der har indgået en driftsoverenskomst med Social- og Boligministeriet i overensstemmelse med driftsoverenskomsten, medmindre andet fremgår af driftsoverenskomsten.
regnskab
§ 45

(Stk. 2)

§ 45. Social- og Boligstyrelsens tilsyn med kategori C-institutioner omfatter overholdelse af kravene i denne bekendtgørelse, herunder i relation til:

  1. Vedtægter. Social- og Boligstyrelsen påser, at institutionens formål efter vedtægterne er i overensstemmelse med det formål, som driftstilskuddet er ydet til.
  2. Aktivitetsplan og afrapportering.
  3. Budget.
  4. Regnskab.
  5. Revision.
  6. Overførsel af uforbrugte midler.
  7. Bevillingsudløb. Stk. 2. For kategori C-institutioner fører Social- og Boligstyrelsen alene tilsyn med driftstilskuddet.
regnskab
§ 46

(Stk. 2)

§ 46. Tilsynet tilrettelægges under hensyn til en vurdering af væsentlighed og risiko knyttet til de aktiviteter, som institutionen gennemfører, og under hensyn til institutionens formål samt størrelsen af det ydede driftstilskud. Social- og Boligstyrelsen kan ændre indholdet af tilsynet, herunder de oplysninger der skal kontrolleres, og hvor ofte kontrollen skal finde sted. Stk. 2. Social- og Boligstyrelsen gennemfører fysiske tilsynsbesøg baseret på henholdsvis en faglig vurdering og tilfældig udvælgelse. De pågældende institutioner vil blive orienteret om udtagelse til tilsynsbesøg.

§ 47

§ 47. Social- og Boligstyrelsen kan pålægge institutionen at indsende nærmere oplysninger, herunder aktivitetsplaner, budgetter, reviderede regnskaber, revisionsprotokollater e.l., og afrapporteringer m.v.

regnskab
§ 48

§ 48. Social- og Boligstyrelsen kan træffe afgørelse om, at institutionen skal underlægges et skærpet tilsyn, der supplerer det almindelige tilsyn, hvis omstændighederne taler herfor. Dette kan ske, hvis Social- og Boligstyrelsen f.eks. vurderer, at der er risiko for, at institutionen ikke overholder tilskudsbetingelserne, at det økonomiske grundlag for institutioners fortsatte drift er i fare, eller der er tvivl om, hvorvidt den styring, som gennemføres hos institutionen, er tilstrækkelig.

§ 49

(Stk. 2)

§ 49. Driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsen kan tilbageholdes eller bortfalde helt eller delvist, og udbetalte driftstilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis

  1. institutionen ikke længere opfylder betingelserne for driftstilskuddet efter denne bekendtgørelse, regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse eller anden lovgivning, indgåede aftaler eller øvrige betingelser for driftstilskuddet, eller
  2. institutionen begæres konkurs eller standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at institutionens virksomhed må indstilles. Stk. 2. Driftstilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 1, kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Ikrafttræden

§ 50

§ 50. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. januar 2026.

Social- og Boligstyrelsen /Ellen Klarskov Lauritzen / Karen Moritz Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
6. januar 2026
Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2026 fra Social- og Boligministeriet | TheLawyer.sh