Bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe)
Erhvervsministeriet
BEK nr 211 af 23/01/2026 I medfør af § 3, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 10, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023, og § 3, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., og § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 279 af 23. marts 2020 for Grønland om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:
Anvendelsesområde og formål
(Stk. 3)
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter alle former for arbejde udført i fiskeskibe hjemmehørende i Danmark og Grønland. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter personer, som er ansat af rederen eller af en anden arbejdsgiver (i det følgende benævnt reder) til at udføre erhvervsmæssigt arbejde om bord. Stk. 3. Ved fiskeskib forstås et skib, som anvendes til erhvervsmæssig fangst af fisk m.v., og hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
§ 2. Formålet med sikkerhedsarbejde i fiskeskibe er at fremme, sikre og vedligeholde et godt, sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Fælles bestemmelser
Rederens og skibsførerens forpligtelser m.v.
(Stk. 4)
§ 3. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fiskeskibe varetages gennem samarbejde mellem rederen, skibsføreren, skibsofficerer, partsfiskere og andre, der udfører arbejde om bord. Stk. 2. Rederen og skibsføreren har det overordnede ansvar for, at arbejdet om bord tilrettelægges, så det sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Stk. 3. Alle ombordværende har hver især og samlet et ansvar for, at arbejdet om bord sker sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Stk. 4. Medlemmer af sikkerhedsorganisationen skal arbejde for at løse eventuelle sikkerheds- og sundhedsproblemer om bord.
§ 4. Rederen og skibsføreren har ansvaret for, at der i overensstemmelse med denne bekendtgørelse etableres, udvikles og vedligeholdes en sikkerhedsorganisation, som er velfungerende og bidrager til at fremme sikkerheden og sundheden under arbejdet om bord.
(Stk. 4)
§ 5. Rederen skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsorganisationen får den fornødne tid til at varetage deres forpligtelser i sikkerhedsarbejdet. Stk. 2. Rederen skal give medlemmerne af sikkerhedsorganisationen mulighed for at få den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Stk. 3. Rederen afholder udgifterne ved sikkerhedsorganisationsmedlemmernes hverv og godtgør tab af indtægt, herunder udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser m.v. Stk. 4. Rederen har pligt til at gøre medlemmerne af sikkerhedsorganisationen for et pågældende område bekendt med krav, som Søfartsstyrelsen skriftligt giver til et i et område hjemmehørende fiskeskib, udover hvad der er indeholdt i de periodiske syn.
§ 6. Uoverensstemmelser om de i § 5, stk. 3, nævnte forhold, herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne, samt retningslinjer for valg og valgbarhed, afgøres ved fagretlig behandling efter bestemmelserne i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
§ 7. Medlemmer af sikkerhedsorganisationen er beskyttet mod opsigelse, afsked eller anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
Uddannelse, »§ 8-kursus«
(Stk. 3)
§ 8. Medlemmer af en sikkerhedsorganisation, som beskrevet i kapitlerne 3, 4 og 5, skal have gennemgået et arbejdsmiljøkursus for fiskeskibe, der er godkendt af Søfartsstyrelsen af en udbyder, der er godkendt af Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime kursusudbydere, kurser og prøver. Stk. 2. Medlemmer af en sikkerhedsorganisation, som beskrevet i kapitel 3, 4 og 5 skal derudover hvert 5. år have gennemgået et genopfriskningskursus på en uddannelse i arbejdsmiljø for fiskeskibe, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Stk. 3. Personer, der i forbindelse med en maritim uddannelse, jf. lov om maritime uddannelser, har gennemført uddannelse i arbejdsmiljø, der efter konkret vurdering svarer til arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe (§ 8-kurset), anses for at opfylde kravet i stk. 1 og 2.
§ 9. Sikkerhedsudvalgets medlemmer, som ikke har gennemgået en uddannelse i arbejdsmiljø efter § 8, stk. 1, skal umiddelbart efter valg eller udpegning tilmeldes uddannelsen hos en udbyder af uddannelsen, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Rederen eller skibsføreren skal sørge for tilmeldingen.
§ 10. Uddannelsen skal være gennemført inden 6 måneder efter, at den pågældende sikkerheds- eller ledelsesrepræsentant er valgt eller udpeget.
Sikkerhedsorganisationen for fiskeskibe med syv eller færre ansatte, inkl. skibsføreren
(Stk. 2)
§ 11. Der oprettes fælles sikkerhedsudvalg i et passende antal områder efter forhandling mellem fiskerierhvervets organisationer. Antallet af sikkerhedsudvalg revideres efter behov. Stk. 2. Hvert sikkerhedsudvalg består af et ligeligt antal partsfiskere og redere. Antallet af henholdsvis partsfiskere og redere skal være mindst to og højst seks. Antallet af repræsentanter fastsættes efter forhandling mellem fiskerierhvervets organisationer.
(Stk. 6)
§ 12. Et sikkerhedsudvalg vælger selv sin formand. Formandsposten går hvert andet år på skift mellem en partsfisker- og en rederrepræsentant. Stk. 2. Til et sikkerhedsudvalg kan knyttes en arbejdsmiljøkonsulent for partsfiskerne og en arbejdsmiljøkonsulent for rederne. Stk. 3. Partsfiskerne vælger medlemmer til sikkerhedsudvalget for det pågældende område. Valget gælder for 2 år, eller indtil en valgt partsfisker ophører i erhvervet. Genvalg kan finde sted. Stk. 4. De berørte rederier vælger medlemmer til sikkerhedsudvalget for det pågældende område. Valget gælder for 2 år, eller indtil en valgt repræsentant ophører i erhvervet. Genvalg kan finde sted. Stk. 5. Valg foregår efter en særlig procedure aftalt mellem fiskerierhvervets organisationer. Stk. 6. En oversigt over sikkerhedsudvalgenes medlemmer skal offentliggøres og vedligeholdes, således at oversigten er ajourført snarest efter valg af medlemmer.
(Stk. 3)
§ 13. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere det fysiske og psykiske sikkerheds- og sundhedsarbejde for fiskere. Udvalget skal registrere fiskernes arbejdsmiljøproblemer og rådgive ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Stk. 2. Sikkerhedsudvalget skal sørge for, at årsagerne til ulykkestilfælde, forgiftninger og erhvervsbetingede lidelser samt tilløb hertil undersøges, og foranledige gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelser. Stk. 3. Sikkerhedsudvalget skal holde sig orienteret om de bestemmelser for sikkerhed og sundhed, der er fastsat for at beskytte fiskerne. Udvalget skal opstille principper for nødvendig oplæring og instruktion og sørge for, at der føres en stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne.
(Stk. 4)
§ 14. Sikkerhedsudvalget skal holde ordinært møde regelmæssigt. Udvalget skal derudover holde møde, når der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige forgiftninger eller andre alvorlige sundhedsskader, samt når der i øvrigt er behov herfor. Ekstraordinært møde holdes, når formanden skønner det nødvendigt, eller hvis mindst to udvalgsmedlemmer fremsætter ønske herom. Stk. 2. Der skal indkaldes til ordinære møder i sikkerhedsudvalget i god tid. Stk. 3. Der skal udarbejdes referat af møderne i sikkerhedsudvalget. Stk. 4. Udvalget skal en gang om året udarbejde en samlet oversigt over arbejdet i udvalget. Oversigten skal på anmodning indsendes til Søfartsstyrelsen.
Sikkerhedsorganisationen i fiskeskibe med otte til femten ansatte, inkl. skibsføreren
(Stk. 2)
§ 15. Der kan oprettes en sikkerhedsorganisation for fiskeskibe, hvor der arbejder otte til femten personer, inkl. skibsføreren, efter forhandlinger mellem fiskerierhvervets organisationer og i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 16-18. Stk. 2. Oprettes der ikke en sikkerhedsorganisation i henhold til stk. 1, finder bestemmelserne om sikkerhedsorganisationen i fiskeskibe, hvor der arbejder 16 eller flere personer, inkl. skibsføreren, anvendelse.
(Stk. 4)
§ 16. Skibsføreren udpeger blandt arbejdslederne om bord en ledelsesrepræsentant, og de menige vælger imellem sig en sikkerhedsrepræsentant. Stk. 2. Den udpegede ledelsesrepræsentant og den valgte sikkerhedsrepræsentant udgør sammen skibets sikkerhedsgruppe. Stk. 3. Hvervet som sikkerhedsrepræsentant gælder, indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion eller tjeneste om bord ophører, dog længst i 2 år. Genvalg kan finde sted. Stk. 4. Skibsføreren underrettes om valgets resultat umiddelbart efter valget.
(Stk. 6)
§ 17. Sikkerhedsgruppen skal virke for et godt samarbejde om bord om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsforholdene og arbejdet bliver tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der gives effektiv oplæring og instruktion, og at redskaber og andre tekniske hjælpemidler m.v. er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Stk. 3. Sikkerhedsgruppen deltager i arbejdsplads- og risikovurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene. Stk. 4. Sikkerhedsgruppen skal også virke som kontaktled til det i § 18 nævnte fælles sikkerhedsudvalg, herunder holde det fælles sikkerhedsudvalg underrettet om arbejdsmiljømæssige problemer og forelægge eventuelle forslag til forbedringer for udvalget. Stk. 5. Sikkerhedsgruppen skal påse, at arbejdsmiljømæssige risici imødegås, herunder at forholdet indberettes til skibsføreren, hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet. Er der ikke tid til at underrette skibsføreren, og sikkerhedsgruppen skønner, der er en overhængende betydelig fare for besætningens sikkerhed og sundhed, som den ikke selv kan afværge, kan gruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at afværge faren. Sikkerhedsgruppen skal omgående melde standsningen til skibsføreren og afgive forklaring om, hvorfor den var nødvendig. Stk. 6. Sikkerhedsgruppen skal orientere om arbejdet i det i § 18 nævnte fælles sikkerhedsudvalg om bord.
(Stk. 4)
§ 18. Der oprettes et fælles sikkerhedsudvalg for fiskeskibe med otte til femten ansatte, inkl. skibsføren. Stk. 2. Det fælles sikkerhedsudvalg består af et ligeligt antal medlemmer af sikkerhedsgrupperne og redere. Stk. 3. Mindst et af medlemmerne i et skibs sikkerhedsgruppe repræsenterer det pågældende skib i det fælles sikkerhedsudvalg. Stk. 4. Det fælles sikkerhedsudvalg følger i øvrigt gældende bestemmelser om sikkerhedsudvalg, jf. §§ 11-14.
Sikkerhedsorganisationen i fiskeskibe, hvor der arbejder 16 eller flere personer, inkl. skibsføreren
(Stk. 3)
§ 19. De menige skal imellem sig vælge to sikkerhedsrepræsentanter fra de driftsområder om bord, hvor der arbejder flest personer, og underrette skibsføreren om valgets resultat umiddelbart efter valget. Stk. 2. Ved menige forstås alle de i § 1, stk. 2, nævnte arbejdstagere, som ikke er skibsofficerer eller andre tilsvarende arbejdsledere. Stk. 3. Hvervet som sikkerhedsrepræsentant gælder, indtil sikkerhedsrepræsentantens tjeneste om bord ophører, dog længst i 2 år. Genvalg kan finde sted.
(Stk. 2)
§ 20. Skibsføreren udpeger blandt arbejdslederne om bord to ledelsesrepræsentanter fra de driftsområder om bord, hvor der arbejder flest personer. Stk. 2. Ledelsesrepræsentanter udgør sammen med sikkerhedsrepræsentanterne skibets sikkerhedsgrupper.
(Stk. 2)
§ 21. Sikkerhedsgrupperne danner sammen med skibsføreren et sikkerhedsudvalg. Skibsføreren er formand for udvalget. Stk. 2. Sikkerhedsudvalget kan, når der er enighed herom, supplere sig med andre personer.
(Stk. 5)
§ 22. Sikkerhedsgruppen skal kontrollere,
- at arbejdsforholdene og arbejdet bliver tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
- at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme,
- at der gives effektiv oplæring og instruktion, og
- at redskaber og andre tekniske hjælpemidler m.v. er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Stk. 2. Sikkerhedsgruppen skal påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed, herunder orientere om de bestemmelser, der er fastsat til at fremme sikkerhed og sundhed om bord. Stk. 3. Sikkerhedsgruppen deltager inden for sit område i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, herunder i risikovurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene. Stk. 4. Sikkerhedsgruppen skal
- virke som kontaktled mellem arbejdstagerne og sikkerhedsudvalget,
- holde udvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige problemer og
- forelægge eventuelle forslag til forbedringer for udvalget. Stk. 5. Sikkerhedsgruppen skal påse, at arbejdsmiljømæssige risici imødegås. Hvis risikoen ikke kan imødegås på stedet, skal sikkerhedsgruppen sørge for, at forholdet indberettes til skibsføreren.
§ 23. Hvor der ikke er tid til at underrette skibsføreren, og sikkerhedsgruppen skønner, der er en overhængende betydelig fare for besætningens sikkerhed og sundhed, som den ikke selv kan afværge, kan gruppen standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at afværge faren. Sikkerhedsgruppen skal omgående melde standsningen til skibsføreren og afgive forklaring om, hvorfor den var nødvendig.
(Stk. 7)
§ 24. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og alle foranstaltninger, der kan få betydning for sikkerhed og sundhed for arbejdstagerne om bord. Udvalget skal registrere arbejdsmiljøproblemer og rådgive ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Stk. 2. Sikkerhedsudvalget skal høres forinden eventuel henvendelse om bistand til skibet ved løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Stk. 3. Sikkerhedsudvalget skal i samarbejde med den pågældende sikkerhedsgruppe sørge for, at årsagerne til ulykkestilfælde, forgiftninger og sundhedsskader og tilløb hertil undersøges, og foranledige gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelser. Stk. 4. Sikkerhedsudvalget og den pågældende sikkerhedsgruppe skal have adgang til de lister og de beskrevne hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på skibet, der skal udarbejdes. Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal
- holde sig orienteret om de bestemmelser for sikkerhed og sundhed, der er fastsat for at beskytte arbejdstagerne om bord,
- medvirke ved opstilling af principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion tilpasset arbejdsforholdene på skibet og
- sørge for, at der føres en stadig kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifter. Stk. 6. Sikkerhedsudvalget skal medvirke til at foranledige en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre arbejdsgivere, der udfører arbejde om bord. Stk. 7. Medlemmer af sikkerhedsorganisationen skal bestræbe sig på at udøve hvervet på en sådan måde, at det volder mindst mulig afbrydelse i eget eller andres normale arbejde om bord.
(Stk. 6)
§ 25. Sikkerhedsudvalget skal holde ordinære møder regelmæssigt. Sikkerhedsudvalget skal endvidere holde møder, når der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige tilfælde af forgiftninger, andre sundhedsskader eller alvorlige hændelser, der kunne have medført ulykker eller sundhedsskader. Stk. 2. Formanden indkalder til møderne. Hvis mindst to udvalgsmedlemmer fremsætter ønske herom, skal formanden indkalde til møde. Stk. 3. Ved møder i sikkerhedsudvalget skal de tre seneste tilsynsrapporter fra Søfartsstyrelsen være til rådighed og tilgængelig for medlemmerne efter anmodning. Stk. 4. Der skal udarbejdes referat fra møderne. Referatet skal udleveres til udvalgets medlemmer, gøres tilgængeligt for arbejdstagerne om bord samt sendes til rederen. Stk. 5. I sikkerhedsudvalgets møder kan, foruden de egentlige medlemmer, deltage personer fra Søfartsstyrelsen. Stk. 6. Hvis der er enighed herom, kan sikkerhedsudvalget lade andre personer deltage i udvalgets møder.
Straf og foranstaltninger
(Stk. 5)
§ 26. Overtrædelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
- ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
- tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
- ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. En juridisk person, som godtgør at have gjort alt, som er nødvendigt for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikke straffes i tilfælde, hvor en ansat overtræder regler om anvendelse af personlige værnemidler, udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsbestemmelser, der alene tjener til beskyttelse af den pågældende selv.
(Stk. 5)
§ 27. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk. 2. De i § 26, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kapitel 37 i kriminalloven for Grønland, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk. 5. Såfremt en person ikke er bosat i Grønland, eller personens tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminalloven for Grønland.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 2)
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 845 af 25. juni 2018 om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe).
- Bekendtgørelse nr. 106 af 21. januar 2026 om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe).
Søfartsstyrelsen /Martin Hvid John / Kristina Ravn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. januar 2026