Bekendtgørelse om støtte til gartneriers CO2-afgifter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 217 af 28/01/2026 I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1-4 og 9, ad 24.21.08. til § 24 på finansloven for finansåret 2026 fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
(Stk. 4)
§ 1. Støtte efter denne bekendtgørelse kan tildeles gartnerier som kompensation for CO 2 -afgifter i henhold til lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. Støtte efter denne bekendtgørelse kan desuden tildeles gartnerier som kompensation for CO 2 -afgifter i henhold til LBK nr. 309 af 20. marts 2025 af lov om afgift af CO 2 e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven). Stk. 2. Støtte efter denne bekendtgørelse ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren med senere ændringer (de minimis-forordningen for landbruget). Stk. 3. En støttemodtager, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, er udelukket fra at modtage støtte. Stk. 4. Ordningen er midlertidig og omfatter CO 2 -afgifter og emissionsafgifter der afholdes i perioden 2025–2030.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Gartneri: CVR registreret gartneri med branchekode: 01.13.00 Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde; 01.19.00 Dyrknings af andre etårige afgrøder; 01.28.00 Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter; 01.30.00 Planteformening.
- Erhvervsareal: Registreret erhvervsareal i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
- CO 2 -afgifter: CO 2 -afgift på fossile brændsler (naturgas, olie, kul m.v.), som gartnerierne skal betale i henhold til lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love.
- Emissionsafgift: Emissionsafgift som gartnerier der opvarmes med fjernvarme skal betale i henhold til LBK nr. 309 af 20. marts 2025 om lov om afgift af CO 2 e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven).
- Kriseramt virksomhed: Definitionerne i artikel 2, nr. 18, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (GBER).
De minimis-støtte
(Stk. 3)
§ 3. Ordningen yder støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren med senere ændringer (de minimis-forordningen for landbruget). Stk. 2. Der kan i henhold til denne bekendtgørelse udbetales de minimis-støtte til gartneriers CO 2 -afgifter og emissionsafgifter. Stk. 3. Ved ansøgning om de minimis-støtte skal ansøger vedlægge en de minimis-erklæring, jf. bilag 1, om:
- Øvrig de minimis-støtte, som ansøgers virksomhed har modtaget fra offentlige myndigheder inden for de seneste 3 år.
- Hvilke andre virksomheder, som ansøgers virksomhed har en sådan forbindelse med som nævnte i art. 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren med senere ændringer (de minimis-forordningen for landbruget).
- At ansøger har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, samt erklæring om at ansøger ikke er en kriseramt virksomhed, jf. § 2, nr. 5.
§ 4. De minimis-støtte efter denne bekendtgørelse kan ikke kumuleres med nogen form for anden offentlig støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis denne kumulering vil medføre en overskridelse af den højeste støtteintensitet for den anden offentlige støtte.
Betingelser for støtte, ansøgning og udbetaling
(Stk. 3)
§ 5. For at opfylde betingelserne for støtte i henhold til denne bekendtgørelse, skal ansøger opfylde følgende betingelser i medfør af Bygnings- og Boligregistret (BBR):
- Have et erhvervsareal på minimum 5.000 m 2 for gartnerier, der anvender fjernvarme.
- Have et energiforbrug på minimum 1.400 MWh i seneste regnskabsår for gartnerier, der anvender fjernvarme.
- Have et erhvervsareal på minimum 3.000 m 2 for gartnerier, der anvender fossile brændsler.
- Have et energiforbrug på over 500 MWh i seneste regnskabsår for gartnerier, der anvender fossile brændsler. Stk. 2. Ansøger skal være et gartneri, jf. § 2, nr. 1, der producerer planter, træer/buske, grøntsager, frugt og bær i væksthuse, på friland og/eller i planteskole. Stk. 3. Ansøger skal for at modtage støtte desuden opfylde følgende betingelser:
- Virksomheden må ikke have modtaget et påbud fra det offentlige om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.
- Virksomheden må ikke være kriseramt, jf. § 2, nr. 5.
- Støttemodtager overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer.
§ 6. I forbindelse med indkaldelse af ansøgninger offentliggør Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på styrelsens hjemmeside puljens størrelse, ansøgningsfrist, ansøgningsmateriale inklusiv skabelon til revisorerklæring, ansøgningsprocedure og kriterier for støtte.
§ 7. Ansøgning om støtte skal indgives til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i henhold til den ansøgningsfrist og periode, der angives af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på styrelsens hjemmeside.
(Stk. 3)
§ 8. Ansøgning om støtte skal indeholde følgende:
- Udfyldt ansøgningsskema samt skema over fakturaer og betalingsdokumentation.
- Dokumentation for, hvornår udgiften er afholdt og betalt.
- Dokumentation for at udgiften vedrører ordningens anvendelsesområde, jf. § 1.
- Dokumentation i form af fakturaer for udgifter til CO 2 -afgifter eller emissionsafgift. Stk. 2. Ansøger skal desuden:
- Erklære at ansøger overholder betingelserne i § 5, stk. 3, nr. 1- 3.
- Vedlægge en udfyldt erklæring om de minimis, jf. § 3, stk. 3.
- Erklære at alle de indberettede oplysninger er korrekte. Stk. 3. Ansøgningen skal desuden indeholde en revisorerklæring, hvor revisor erklærer sig på følgende:
- At ansøger i 2025 (for perioden 2025-2027) og 2028 (for perioden 2028-2030) har haft udgifter til CO 2 -afgift eller emissionsafgift på det ansøgte beløb.
- At fakturaer er betalt.
- At ansøger er berettiget til støtte for CO 2 -afgift eller emissionsafgift med det ansøgte beløb i henhold til § 1, stk. 1, §§ 3 og 5 og § 8, stk. 1 og 2, i denne bekendtgørelse.
(Stk. 4)
§ 9. Udbetalingen finder sted i 2026 og 2029 på baggrund af beregningsmodellen i bilag 2. Stk. 2. Der udbetales støtte på baggrund af dokumenterede udgifter til CO 2 -afgiften eller emissionsafgift for en treårig periode i form af det seneste regnskabsår tillagt en estimeret udgift for de to næstkommende regnskabsår baseret på beregningsmodellen i bilag 2. Stk. 3. Udbetalingen til den enkelte virksomhed kan for den treårige periode i henholdsvis 2025-2027 og 2028-2030 ikke overstige 50.000 EUR, jf. de minimis-forordningen for landbrug. Stk. 4. Hvis der modtages ansøgninger om støtte, der overstiger puljens størrelse, jf. § 6, stk. 1, nedsættes støtten, der kan udbetales til den enkelte ansøger, med en forholdsmæssig andel.
§ 10. Oplysningerne vedrørende støtteordningen opbevares overensstemmelse med EU-Kommissionens statsstøtteregler i mindst 10 år og stilles til rådighed for offentligheden uden begrænsninger.
Bortfald, tilbagebetaling af støtte og klageadgang
§ 11. Støtte modtaget i strid med reglerne i denne bekendtgørelse kan kræves tilbagebetalt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra den endelige støttemodtager med tillæg af renter fra rådighedstidspunktet at regne, jf. artik 16 i Rådets forordning 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(Stk. 3)
§ 12. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan træffe afgørelse om helt eller delvis bortfald af støtte, hvis støttemodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Ved bortfald af støtte, jf. stk. 1, træffes der afgørelse om tilbagebetaling af allerede modtaget støtte. Tilbagebetaling skal ske senest 14 dage efter påkrav. Stk. 3. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter denne bekendtgørelse, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.
§ 13. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages.
Kontrol
(Stk. 2)
§ 14. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fører kontrol med overholdelsen af denne bekendtgørelse. Stk. 2. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan pålægge virksomhederne at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation i form af regnskabsmateriale, bilag m.v. til brug for styrelsens vurdering af opgørelsens korrekthed.
Ikrafttrædelse
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Kenneth Vang Joensen / Sabrina Jackline Siff Nicolai/
Bilag 1 Erklæring om de minimis
(UDFYLDES AF DEN/DE DER TEGNER STØTTEMODTAGER, ELLER FULDMAGTSHAVER) Oplysninger om støttemodtager: Navn:____________________________________________ Adresse:_________________________________________ CVR.nr.:______________________________ Erklæring om de minimis-støtte tildelt virksomheden/koncernen de seneste 3 år eller de seneste 3 regnskabsår ☐ Støttemodtager har ikke fået tildelt de minimis støtte indenfor de seneste 3 år eller, fsva. fiskeri- og akvakultur, det indeværende og de to foregående regnskabsår, i henhold til Europa-Kommissionens forordning nr. 2831/2023 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte eller de minimis-støtte i henhold til andre de minimis-forordninger med senere ændringer. Den generelle de minimis-forordning og/eller de minimis inden for landbrugssektoren ☐ Støttemodtager har i de seneste 3 år fået tildelt følgende de minimis-støtte i henhold til Europa-Kommissionens forordning nr. 2831/2023 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte og/eller har fået tildelt de minimis-støtte i henhold til Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren med senere ændringer. (hvis dette felt afkrydses skal nedenstående oplyses, se næste side) De minimis forordningen inden for fiskeri- og akvakultursektoren ☐ Støttemodtager har indenfor en periode på tre regnskabsår fået tildelt følgende de minimis-støtte i henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren med senere ændringer. Regnskabsår beregnes ud fra det indeværende og de to foregående regnskabsår. (hvis dette felt afkrydses skal nedenstående oplyses, se næste side) Den generelle de minimis-forordning Dato(er) for tildelinger af de minimis-støtte:___________________________ Samlet beløb:________________________ Administreret af (oplist støttesordning/er):____________________________ De minimis inden for landbrugssektoren Dato(er) for tildelinger af de minimis-støtte:___________________________ Samlet beløb:________________________ Administreret af (oplist støttesordning/er):____________________________ De minimis støtte inden for fiskeri- og akvakultursektoren Dato(er) for tildelinger af de minimis-støtte:___________________________ Samlet beløb:________________________ Administreret af (oplist støttesordning/er):____________________________ Den generelle de minimis forordning og de minimis forordningen for landbrug anvender en periode på 3 år, mens de minimis forordningen for fiskeri- og akvakultur anvender en periode på 3 regnskabsår. Denne 3-årige periode er glidende, og for hver ny de minimis-støtte, der tildeles skal der tages hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i de foregående enten 3 år eller fsva. de minimis forordningen for fiskeri- og akvakultur, det indeværende og de to foregående regnskabsår.
Erklæring om: ☐ At støttemodtager har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked. ☐ At støttemodtager ikke er en kriseramt virksomhed, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, jf. § 5, stk. 3, nr. 2, jf. § 2, nr. 4. ☐ At støttemodtager overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer. Erklæringen afgives af den/de der tegner støttemodtager eller fuldmagtshaver: Navn på underskriver (blokbogstaver): __________________________ Dato og underskrift:____________________________
Bilag 2 Beregning af støtte 2026 og støtte 2029
Støtten for perioden 2025-27 udbetales i 2026 på et udbetalingstidspunkt, der fastsættes af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I støtten indgår den afholdte CO 2 -afgift eller emissionsafgift for 2025 tillagt et estimat for den forventede udgift til CO 2 -afgiften eller emissionsafgiften i 2026 og 2027. Den forventede udgift for 2026 og 2027 er baseret på afgiftssatsen for 2026 og 2027 kombineret med den forventede reduktion i udledningsintensitet i de pågældende år. Der foretages tilsvarende beregning for perioden 2028-30. Afgiften er stigende frem mod 2030 jf. tabel 1 . Tabel 1 Afgiftssats, kr. pr. ton CO2e (2025-priser) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Fjernvarme 85,2 153,3 221,4 289,6 357,8 425,9 Fossile brændsler 397,5 488,4 579,2 670,1 760,9 851,8 I forhold til reduktion i udledningsintensitet ved udbetalingen i 2026 er udgangspunktet Klimastatus- og fremskrivning 2025 (KF25) og forventningen til udledningerne pr. forbrugt MWh jf. tabel 2 . For gartnerier, der anvender fossile brændsler, forudsættes der ikke er nogen udvikling. Ved udbetalingen i 2029 for perioden 2028-30 anvendes den seneste Klimastatus- og fremskrivning 2028 (KF28). Tabel 2 Kg. CO2/MWh (forbrug) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Fjernvarme 57,06 47,81 42,78 37,92 37,02 36,5 Til beregning af de forventede udgifter anvendes følgende faktor jf. tabel 3 , som ganges på henholdsvis de faktiske udgifter i 2025 for beregning af forventede udgifter i perioden 2025-2027 og de faktiske udgifter i 2028 for beregning af forventede udgifter i perioden 2028-2030. I forbindelse med udbetalingen i 2029 anvendes den seneste Klimastatus- og fremskrivning 2028 (KF28) og en ny faktor for perioden 2028-30 beregnes i tabel 3. Tabel 3 Faktor for beregning af forventede udgifter 2025-2027 2028-2030 Fjernvarmegartnerier 4,46 3,62 Gartnerier med fossile brændsler 3,69 3,41 Note: Faktorerne anvendes til at gange på faktiske udgifter for henholdsvis 2025 og 2028.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. januar 2026