Tilbage
Bekendtgørelse om delegation af social- og boligministerens beføjelser i visse sager med krav om erstatning fra og anerkendelsessøgsmål mod Social- og Boligministeriet
BEK nr 243 af 02/02/2026
DanmarkBekendtgørelse2026
Social- og Boligministeriet
§ 1
Følgende beføjelser i sager om tidligere anbragte under børneforsorgen eller sær- og åndssvageforsorgen og i sager om international adoption, hvor der rejses krav om erstatning eller rejses anerkendelsessøgsmål mod Social- og Boligministeriet, delegeres fra social- og boligministeren til Ankestyrelsen:
- Håndtering af erstatningskrav, herunder undersøgelse og vurdering af krav.
- Håndtering af anerkendelsessøgsmål, herunder undersøgelse og vurdering af søgsmål.
- Kommunikation med modparten og dennes eventuelle repræsentant.
- Kommunikation med Social- og Boligministeriets advokat.
- Forberedelse af eventuelle retssager i samarbejde med Social- og Boligministeriets advokat, herunder håndtering af processuelle sagsskridt.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. februar 2026.
§ 3
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Social- og Boligministeriet
/Sophie Hæstorp Andersen / Henriette Braad Olesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. februar 2026