TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver

DanmarkBekendtgørelse2026

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 279 af 12/02/2026 I medfør af § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-7, og stk. 2-4, og § 23, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

Uddannelsens formål

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver (herefter: uddannelsen) skal uddanne og kvalificere den studerende til at forebygge og bidrage til løsning af menneskers sociale problemer, som kan opstå i forbindelse med social udsathed, arbejdsløshed og/eller funktionsnedsættelser. Stk. 2. Uddannelsen skal uddanne den studerende til at møde og rådgive mennesker i forskellige livssituationer med afsæt i relationskompetence, professionel myndighedsudøvelse og faglig refleksion. Uddannelsen giver den studerende kompetencer til at kunne træffe og begrunde afgørelser med udgangspunkt i professionens videngrundlag og det socialfaglige handlerum, herunder de politiske, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer. Stk. 3. Uddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – kvalificere den studerende til at kunne arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med socialfaglige indsatser i og på tværs af den offentlige, private og civile sektor med afsæt i borgerens perspektiv.

Uddannelsens varighed, struktur og indhold

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Social Work.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelsens konstituerende fagelementer skal tilsammen danne den faglige ramme for uddannelsens generelle faglige kompetencer og identitet. Stk. 2. Uddannelsens konstituerende fagelementer er:

  1. Sociale problemer og social udsathed : Uddannelsens genstandsfelt, herunder sammenhængen mellem livsbetingelser, psykosociale forhold og borgerens perspektiv samt professionens værdier og etiske grundlag i mødet med borgeren. Socialrådgiverens kommunikative og relationelle kompetencer i mødet med borgeren, herunder hvordan socialrådgiveren undersøger, inddrager og arbejder med sociale problemer og andre socialfaglige udfordringer.
  2. Det socialfaglige handlerum og rollen som socialrådgiver : Politiske, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer for det sociale arbejde. Socialfaglige vurderinger og professionel myndighedsudøvelse, herunder kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere sociale problemer samt forstå, træffe og begrunde afgørelser.
  3. Socialrådgivning som professionel praksis : Socialrådgiverens virke inden for og på tværs af sektorer, herunder kompetencer til tværprofessionelt samarbejde og professionel kommunikation. Ledelse af tværprofessionelt samarbejde, sagsledelse samt igangsættelse og koordinering af helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i borgerens perspektiv, socialfaglige metoder og faglig refleksion.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Uddannelsen består af:

  1. Obligatoriske nationale fagelementer af et samlet omfang på minimum 135 ECTS-point.
  2. Obligatoriske eller valgfrie institutionelle fagelementer af et samlet omfang på maksimalt 15 ECTS-point.
  3. Praktik af et samlet omfang på 30 ECTS-point fordelt på to praktikperioder på henholdsvis 5 ECTS-point og 25 ECTS-point.
  4. Professionsfaglig bacheloreksamen af et omfang på 15 ECTS-point . Stk. 2. Et fagelement er en uddannelsesdel med egne læringsmål, som skal omfatte mindst 5 ECTS-point.

Studieordning og andre regler

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. For uddannelsen gælder i øvrigt de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. dog § 6. Stk. 2. For eksamener og prøver gælder i øvrigt de regler, som er fastsat i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Praktikperioden på 5 ECTS-point kan bedømmes med »bestået« eller »ikke bestået«.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende:

  1. Uddannelsens mål for læringsudbytte fastsat som viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.
  2. Obligatoriske nationale fagelementer, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang og c) læringsmål.
  3. Praktik, herunder a) læringsmål, b) antal prøver og eksamener samt den tidsmæssige placering af praktik for hver institution, som udbyder uddannelsen og c) bedømmelsesformen i første praktikperiode, jf. § 5, stk. 3.
  4. Krav til den professionsfaglige bacheloreksamen.
  5. Regler om merit, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår fagelementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. Stk. 2. Fællesdelen udarbejdes af udbyderne i fællesskab. Ved væsentlige ændringer af studieordningens fællesdel, herunder ændring af den tidsmæssige placering af praktikperioder, indhentes en udtalelse fra aftagerrepræsentanter. Stk. 3. Institutionsdelen af studieordningen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Derudover fastsættes regler for de institutionelle fagelementer, der enten kan være obligatoriske eller valgfrie, herunder indhold, ECTS-omfang, læringsmål, tidsmæssig placering og prøver og eksamener, der indgår i uddannelsen. Stk. 4. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.
§ 7

§ 7. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ikrafttræden

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 766 af 24. juni 2011 om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. maj 2030, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. maj 2030, overføres til denne bekendtgørelses regler.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Mikkel Leihardt / Emma Holm/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
16. februar 2026