Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Indførelse af klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Indførelse af klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn)
LOV nr 306 af 24/02/2026
VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024, som ændret ved § 12 i lov nr. 719 af 20. juni 2025 og § 3 i lov nr. 1760 af 29. december 2025, foretages følgende ændring:
- I § 35 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Klager eller anmodning til sygehusmyndigheden om indbringelse af klager efter stk. 1 skal være indgivet af patienten eller patientrådgiveren inden 2 år efter det tidspunkt, hvor patienten var eller burde have været bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan dispenseres fra de nævnte klagefrister, når særlige grunde taler herfor. Stk. 3. Klagefristerne løber fra den dag, patienten er fyldt 15 år, hvis patienten var under 15 år på tidspunktet, hvor klageforholdet fandt sted.«
§ 2. Loven træder i kraft den 1. marts 2026.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.
Givet på Amalienborg
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/FREDERIK R. / Sophie Løhde/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. februar 2026