Akkrediteringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser
BEK nr 311 af 18/02/2026
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1.
Rådet betjenes af et sekretariat, der placeres som en enhed under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 5, er sekretariatet fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse og skal leve op til internationale standarder for akkreditering.
§ 2
Uddannelsesinstitutionerne udarbejder selvevalueringsrapport, der indgives til Akkrediteringsrådet inden for en af rådet fastsat frist.
§ 3
Akkrediteringsrådet fastsætter procedurer for behandling og vurdering af uddannelsesinstitutionernes ansøgning om institutionsakkreditering under hensyntagen til forskelle i institutionstype og -størrelse.
Sekretariatet indhenter på vegne af Akkrediteringsrådet hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse. Der kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsættes en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne.
Rådet offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt procedurer fastsat efter stk. 1.
§ 4
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv, betinget positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering.
Efter akkrediteringslovens § 9, stk. 1, gælder en afgørelse om positiv institutionsakkreditering i maksimalt 8 år.
Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.
Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.
§ 5
Rådet træffer afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i to år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.
Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet. Rådet offentliggør afgørelserne.
Maritime uddannelsesinstitutioner
§ 6
Får en maritim uddannelsesinstitution afslag på ansøgning om institutionsakkreditering, skal institutionen senest 20 hverdage efter modtagelse af afslaget indsende en handlingsplan til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for, hvordan institutionen vil rette op på kvalitetssikringen af sine uddannelsesudbud og inden for hvilken frist.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
- pålægge uddannelsesinstitutionen konkrete initiativer og handlinger, som er nødvendige for opfyldelse af nærmere fastsatte mål for uddannelseskvaliteten, og bestemme, hvornår disse skal være gennemført, og
- pålægge bestyrelsen for uddannelsesinstitutionen at indgå en indsatsaftale med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter reglerne i lov om maritime uddannelser.
§ 7
Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om akkreditering af videregående uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 2.
Uddannelsernes mål for læringsudbytte vurderes i forhold til typebeskrivelserne for de enkelte uddannelser, som fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bilag 3.
§ 8
Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om akkreditering af universitetsuddannelser, som danske universiteter udbyder i udlandet.
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud i udlandet af danske erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt akademiuddannelser og diplomuddannelser, jf. bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.
§ 9
For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, der kræver autorisation, kan Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav knyttet til det lovregulerede erhverv. Rådet skal forud herfor høre den myndighed, der udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv.
§ 10
Akkrediteringsrådet fastsætter procedurer for behandling og vurdering af ansøgninger om uddannelsesakkreditering under hensyntagen til forskelle i uddannelses- og ansøgningstype.
Sekretariatet indhenter på vegne af Akkrediteringsrådet hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse. Der kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsættes en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger.
Akkrediteringsrådet offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt procedurer fastsat efter stk. 1.
§ 11
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv uddannelsesakkreditering eller giver afslag på uddannelsesakkreditering. For nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan rådet dog kun træffe afgørelse om positiv uddannelsesakkreditering eller give afslag på uddannelsesakkreditering.
Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.
Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.
§ 12
Hvis en positivt institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution ønsker at oprette nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at uddannelsen skal gennemgå en vurdering i forhold til videngrundlaget og uddannelsens fysiske faciliteter, jf. § 26, stk. 1, nr. 3.
Det indgår i ministerens afgørelse efter stk. 1, hvor tæt faglig sammenhæng, der er mellem den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud og uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser og uddannelsesudbud.
§ 13
Akkrediteringsrådet udarbejder en vurdering på grundlag af videngrundlaget samt en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.
Rådet fastsætter procedurer for behandling og vurdering af ansøgninger om vurderinger efter stk. 1 for nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud under hensyntagen til forskelle i uddannelsestype.
Sekretariatet indhenter på vegne af Akkrediteringsrådet hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse. Der kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af vurderingen fastsættes en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger.
§ 14
Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse på grundlag af kriterie II i bilag 2 samt på grundlag af en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.
Akkrediteringsrådets afgørelse kan være enten positiv eller negativ.
Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.
§ 15
De videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.
Ved ny uddannelse forstås en uddannelse, som ikke er prækvalificeret og/eller godkendt.
Ved uddannelsesudbud forstås den geografiske placering (udbudssted), hvor en godkendt uddannelse udbydes.
Ved uddannelsesfilial forstås et tidsbegrænset uddannelsesudbud af hele eller dele af godkendte uddannelser.
§ 16
Ansøgning om prækvalifikation skal indgives, før uddannelsesinstitutionen
- opretter en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog,
- opretter et nyt uddannelsesudbud,
- udbyder en eksisterende uddannelse på et nyt udbudssted i en anden by (dublering),
- flytter et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by, eller
- opretter en ny uddannelsesfilial.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1, nr. 4.
§ 17
Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb.
Forud for indgivelsen af ansøgning om prækvalifikation, jf. § 16, stk. 1, nr. 1-5, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at den ansøgte uddannelse, uddannelsesudbud eller uddannelsesfilial ligger inden for lovgivningens rammer, herunder relevant uddannelsesbekendtgørelse, adgangsbekendtgørelse mv.
Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af en ny videregående uddannelse, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, skal indeholde:
- Oplysninger om uddannelsen til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser.
- Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne 1a og 2 i bilag 4.
Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af et nyt uddannelsesudbud, jf. § 16, stk. 1, nr. 2-4, skal indeholde:
- Oplysninger om uddannelsesudbuddet til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser, herunder oplysninger om hvilken eksisterende uddannelse, der søges om udbud af.
- Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsesudbuddet opfylder kriterierne 1b og 2 i bilag 4.
Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af en ny uddannelsesfilial, jf. § 16, stk. 1, nr. 5, skal indeholde:
- Oplysninger om uddannelsesfilialen til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser, herunder oplysninger om hvilken eksisterende godkendt uddannelse eller uddannelsesudbud, som helt eller delvist udbydes som uddannelsesfilial.
- Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsesfilialen opfylder kriterierne 1c og 2 i bilag 4.
Ansøgning indgives digitalt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som på styrelsens hjemmeside offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt krav til og frister for indgivelse af ansøgning om prækvalifikation.
Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU)
§ 18
Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) i medfør af § 19 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
RUVU udarbejder en forretningsorden for sit virke, som bl.a. omfatter retningslinjer for mødefrekvens, sagsgange, mødeafholdelse, tavshedspligt, habilitet, organisering og samarbejde med sekretariatet. Forretningsordenen godkendes af ministeren.
RUVU sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 19
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og forelægger dem for RUVU, jf. § 18, stk. 1, senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen kan som betingelse for rettidig afgørelse, jf. § 26, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende oplysninger.
RUVU vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i denne bekendtgørelses bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til styrelsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen efter stk. 1.
Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af RUVU's vurdering efter stk. 2. Styrelsen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
§ 20
Uddannelses- og forskningsministeren offentliggør årligt en samlet rapport om resultater og erfaringer med prækvalifikation, herunder om RUVU's, jf. § 18, stk. 1, arbejde. Rapporten sendes til Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.
§ 21
Universiteterne ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om godkendelse af nye bacheloruddannelser og kandidatuddannelser, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og erhvervskandidatuddannelser, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, som oprettes eller tilpasses som led i implementering af aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Det er en betingelse for at søge i den særlige godkendelsesprocedure, at universitetet er positivt institutionsakkrediteret.
Forud for indgivelsen af ansøgning om godkendelse af nye uddannelser, jf. stk. 1, skal universitetet sikre, at den ansøgte uddannelse ligger inden for lovgivningens rammer, herunder relevant uddannelsesbekendtgørelse og adgangsbekendtgørelse m.v.
Ansøgning indgives digitalt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som på styrelsens hjemmeside offentliggør vejledning til universiteterne, nærmere krav til indhold af ansøgning og frister for indgivelse af ansøgning. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb.
Universitetets ansøgning om godkendelse af nye uddannelser, jf. stk. 1, skal bl.a. indeholde grundoplysninger om uddannelsen, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt kort beskrivelse af hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen, til brug for legalitetskontrol og godkendelse, takstfastsættelse og ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser. Styrelsen kan fastsætte endelig frist for indgivelse af nødvendige oplysninger til behandlingen af ansøgningen.
§ 22
Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af en indstilling fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen afgørelse om:
- Godkendelse af oprettelse af ny uddannelse.
- Afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse.
Ministerens afgørelse meddeles universitetet og offentliggøres på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside.
§ 23
Forud for indsendelse af ansøgning, jf. § 24, skal professionshøjskolerne udarbejde en udviklingsplan for den konkrete professionsmasteruddannelse, som bl.a. redegør for institutionernes fordeling i forhold til udbud og studiepladser.
For hvert enkelt udbud skal udviklingsplanen indeholde en beskrivelse af, hvorledes den enkelte professionshøjskole vil sikre professionsmasteruddannelsens videngrundlag, jf. bekendtgørelse om professionsmasteruddannelser.
Beskrivelsen, jf. stk. 2, skal overholde Uddannelses- og Forskningsstyrelsens udarbejdede kriterier for videngrundlag for professionsmasteruddannelser, som kan findes på styrelsens hjemmesiden.
§ 24
Professionshøjskolerne ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om godkendelse af nye udbud af professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Det er en betingelse for at kunne søge i den særlige godkendelsesprocedure, at professionshøjskolen er positivt institutionsakkrediteret.
Forud for indgivelsen af ansøgning om godkendelse, jf. stk. 1, skal professionshøjskolen sikre, at den ansøgte uddannelse ligger inden for lovgivningens rammer, herunder relevant uddannelsesbekendtgørelse og adgangsbekendtgørelse m.v.
Ansøgning indgives digitalt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som på styrelsens hjemmeside offentliggør de nærmere krav til indhold af ansøgning og frister for indgivelse af ansøgning. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb.
Ansøgning om godkendelse af nye udbud af professionsmasteruddannelser, jf. stk. 1, skal bl.a. indeholde grundoplysninger om uddannelsen, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt kort beskrivelse af hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen, til brug for legalitetskontrol og godkendelse, takstfastsættelse og ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser. Styrelsen kan fastsætte endelig frist for indgivelse af nødvendige oplysninger til behandlingen af ansøgningen.
§ 25
Uddannelses- og Forskningsministeren træffer på baggrund af en indstilling fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen afgørelse om:
- Godkendelse af oprettelse af nyt udbud.
- Betinget godkendelse af oprettelse af nyt udbud. Godkendelsen betinges af, at professionshøjskolen indsender supplerende oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af de i § 23 angivne krav til en udviklingsplan.
- Afslag på godkendelse af oprettelse af nyt udbud.
Ministerens afgørelse meddeles professionshøjskolen og offentliggøres på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside.
§ 26
Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om:
- Godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller ny uddannelsesfilial, jf. dog § 27.
- Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller ny uddannelsesfilial betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering.
- Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efterfølgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i bilag 2 og uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer.
- Afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller ny uddannelsesfilial.
For ansøgninger efter § 16, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan ministeren i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at den ansøgte dublering eller flytning af et godkendt uddannelsesudbud eller etablering af en uddannelsesfilial kan gennemføres uden efterfølgende uddannelsesakkreditering, uanset at uddannelsesinstitutionen ikke er positivt institutionsakkrediteret. Det vil indgå i grundlaget for afgørelsen, om uddannelsesudbuddet, der ønskes flyttet eller dubleret, er godkendt efter positiv uddannelsesakkreditering.
Foreløbig godkendelse efter stk. 1, nr. 2, bortfalder, såfremt der ikke opnås positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering inden for en i afgørelsen angivet tidsfrist. Tidsfristen fastsættes under hensyntagen til tidsrammerne for igangværende institutionsakkreditering eller efterfølgende uddannelsesakkreditering.
Ministerens afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse meddeles almindeligvis uddannelsesinstitutionen senest 10 uger efter modtagelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige oplysninger.
Udkast til afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse, nyt uddannelsesudbud eller uddannelsesfilial, jf. stk. 1, nr. 4, meddeles uddannelsesinstitutionen, der kan gøre indsigelse senest 10 hverdage efter modtagelsen heraf.
Ministerens afgørelser efter stk. 1 offentliggøres på ministeriets hjemmeside.
§ 27
Betingelserne for godkendelse af uddannelsesfilial, jf. § 26, stk. 1, nr. 1, er at:
- Uddannelsesinstitutionen har mindst ét ordinært udbud af uddannelsen, samt at institutionen eller det ordinære udbud af uddannelsen er positivt akkrediteret.
- Uddannelsesfilialen etableres uden for København (forstået som de storkøbenhavnske kommuner), Aarhus, Odense og Aalborg.
- Institutionen har foretaget høring af relevante udbydere af lignende uddannelser.
- Godkendelsen er tidsbegrænset til seks år.
Godkendelsen kan forlænges yderligere seks år, hvis uddannelses- og forskningsministeren godkender forlængelsen.
§ 28
Uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud efter positiv uddannelsesakkreditering.
Det er en forudsætning for godkendelse, at uddannelsen og uddannelsesudbuddet opfylder lovgivningsmæssige krav, herunder uddannelsesbekendtgørelse, adgangsbekendtgørelse mv.
I forbindelse med godkendelsen af den eksisterende uddannelse vil uddannelsens takstindplacering, titel, adgangskrav mv. blive vurderet.
Særlige regler om sammenlægning af eksisterende uddannelser
§ 29
Uddannelsesinstitutionerne kan ansøge om at sammenlægge to eller flere uddannelser uden prækvalifikation, når:
- Institutionen er eneudbyder af de uddannelser, der ønskes sammenlagt.
- Alle institutioner, der udbyder uddannelser efter centralt fastlagte uddannelsesbekendtgørelser, er enige om, at to eller flere uddannelser ønskes sammenlagt.
Sammenlægningen kan ske uden prækvalifikation, når den uddannelse, der etableres ved sammenlægningen, efter sit formål og erhvervssigte ikke forventes at have væsentlige negative konsekvenser for eksisterende beslægtede uddannelser. Godkendelse af sammenlægning uden prækvalifikation sker på betingelse af lukning af de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.
Institutionen indsender oplysninger om sammenlægningen til brug for uddannelses- og forskningsministerens vurdering og eventuelle godkendelse af den sammenlagte uddannelse samt optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser. Oplysningerne skal omfatte følgende:
- Forslag til titel, adgangskrav, hovedområde, normeret studietid, udbudssprog, udbudssted, censorkorps og takstindplacering for den nye, sammenlagte uddannelse og tilsvarende oplysninger for de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.
- Redegørelse for baggrunden og formålet med sammenlægningen.
- Vurdering af beskæftigelses- og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra den sammenlagte uddannelse samt anslået årligt optag.
Uddannelses- og forskningsministeren kan på baggrund af oplysningerne træffe afgørelse om følgende:
- Godkendelse af den sammenlagte uddannelse på betingelse af lukning af de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.
- Afslag på sammenlægning uden prækvalificering med henvisning til, at sammenlægningen forudsætter prækvalifikation og godkendelse som ny uddannelse, jf. § 16, § 17 og § 26.
Ændringer i eksisterende uddannelser og udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af prækvalifikation
§ 30
Ansøgning om ændring af eksisterende uddannelsers titel, takstindplacering, specifikke adgangskrav for uddannelser, der er omfattet af adgangsbekendtgørelse, normeret studietid eller centralt fastsatte maksimumrammer for optag indgives til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inden for en af styrelsen fastsat frist. Styrelsen kan anmode Akkrediteringsrådet om bidrag til vurdering af ansøgningerne.
Uddannelsesinstitutionerne orienterer styrelsen om nedlæggelse af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud, om skift af udbudssprog fra fremmedsprog til dansk samt om ændringer i eventuelle maksimumrammer for optag, som er fastsat af institutionen.
§ 31
For udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af prækvalifikation eller screening efter reglerne i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, skal uddannelsesinstitutionen indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannelsens danske titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på godkendelse af uddannelsen og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister.
Overdragelse af godkendt uddannelse eller uddannelsesudbud
§ 32
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages uden prækvalifikation fra den udbydende videregående uddannelsesinstitution til en anden videregående uddannelsesinstitution, jf. stk. 2-4.
Overdragelse uden prækvalifikation forudsætter, at den modtagende uddannelsesinstitution viderefører uddannelsen eller uddannelsesudbuddet inden for samme geografiske område, efter de regler, der gælder for uddannelsen eller uddannelsesudbuddet på den afgivende institution. Ved samme geografiske område forstås den nuværende udbudsby eller en placering i det nærliggende område, hvor der i den oprindelige godkendelse er vurderet at være et behov for uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Den afgivende uddannelsesinstitution, den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud skal være positivt akkrediteret. Endvidere skal den modtagende uddannelsesinstitution være positivt institutionsakkrediteret på overdragelsestidspunktet.
Uddannelsen eller uddannelsesudbuddets fagområde skal ligge inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende institution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, jf. dog stk. 4.
Ligger uddannelsen eller uddannelsesudbuddet uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende institution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren betinge overdragelsen af, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens videngrundlag og fysiske faciliteter, jf. § 13 og § 14. Overdragelsen kan også godkendes, hvis uddannelses- og forskningsministeren vurderer, at den modtagende uddannelsesinstitution har godtgjort, at institutionen har sikret et tilstrækkeligt videngrundlag, herunder et bæredygtigt fagligt miljø til at understøtte uddannelsen eller uddannelsesudbuddet.
§ 33
Uddannelses- og forskningsministeren kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang.
En uddannelse eller et uddannelsesudbud kan udtages til en gennemgang, hvis uddannelsen eller udbuddet set i forhold til beslægtede uddannelser afviger væsentligt på centrale indikatorer, herunder ved lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider eller særligt stort frafald. Udtagelse kan endvidere ske efter begrundet anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter, en censorledelse, de studerende m.fl.
For uddannelser og uddannelsesudbud, der efter forudgående høring af de berørte uddannelsesinstitutioner udtages til gennemgang, gennemfører Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med inddragelse af Akkrediteringsrådet og dets sekretariat en indledende vurdering med henblik på valg af metode for gennemgangen af uddannelsen eller udbuddet.
Ministeren træffer på baggrund af den indledende vurdering afgørelse om, hvorvidt uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal uddannelsesakkrediteres, eller om der skal gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt udvalgte kriterier i bilag 2 fortsat er opfyldt. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om, at der skal gennemføres et ministerielt tilsyn eller iværksættes en tværgående evaluering med henblik på en bredere belysning af problemstillingerne.
§ 34
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 2026.
Bekendtgørelse nr. 820 af 23. juni 2025 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser ophæves.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
/Mikkel Leihardt / Rikke Lise Simested/
Bilag 1 Kriterier for institutionssakkreditering
Kriterier for institutionsakkreditering for institutioner, der har opnået én positiv institutionsakkreditering
I. Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udviklingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpasning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov. Institutionen har en velfungerende praksis, der indebærer, at: • Institutionen har en offentligt tilgængelig politik, der beskriver, hvordan kvalitetssikringsarbejdet understøtter institutionens mål for uddannelseskvalitet og relevans, • kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og baserer sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling, • institutionen fremmer en kvalitetskultur, der involverer alle organisatoriske niveauer, herunder undervisere og studerende, i deltagelsen i og udviklingen af kvalitetssikringsarbejdet, • institutionen som led i kvalitetssikringsarbejdet monitorerer relevante informationer vedrørende uddannelsesudbuddene, eksempelvis om videngrundlag, studiemiljø, studieaktivitet, studerendes evalueringer, prøveresultater, frafald, gennemførelsestid, internationalisering og beskæftigelse, • institutionen fastlægger standarder for, hvornår der er tale om utilfredsstillende kvalitet og relevans, • der regelmæssigt rapporteres med evaluering af, om målene nås på det enkelte uddannelsesudbud, og at der følges op i tilfælde af mangelfuld målopfyldelse, • kvalitetssikringsarbejdet omfatter alle institutionens udbud af videregående uddannelser, herunder de dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, f.eks. praktik, • institutionen som et led i monitoreringen og udviklingen af kvalitet og relevans på en hensigtsmæssig måde inddrager eksterne eksperter i evalueringen af uddannelsesudbud, herunder hvor relevant med brug af internationale eksperter, • regelmæssige vurderinger fra institutionens omverden, herunder fra censorer, aftagere og dimittender, indgår i det systematiske kvalitetssikringsarbejde, • maritime institutioner iagttager de særlige lovkrav til evaluering af deres uddannelsesudbud, der følger af bekendtgørelse om kvalitetssikring og godkendelse af maritime uddannelser mv., lov samt EU-retlige og internationale forpligtelser. II. Videngrundlag Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Institutionen har en velfungerende praksis, som sikrer: • at uddannelsesudbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer, så uddannelserne løbende baserer sig på opdateret viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, jf. lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag, • at de studerende løbende har kontakt til det relevante videngrundlag med henblik på at understøtte de studerende i at opnå uddannelsens mål for læringsudbytte. III. Niveau, indhold og tilrettelæggelse Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau, herunder et fagligt indhold, en pædagogisk kvalitet, tilrettelæggelse og udprøvning, der understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Institutionen har en velfungerende praksis, som sikrer: • at uddannelserne til stadighed har et niveau og indhold, der svarer til uddannelsernes samlede mål for læringsudbytte og de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, • at uddannelsesudbuddenes tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder prøverne, understøtter studentercentreret læring og de studerendes mulighed for at opnå uddannelsernes samlede mål for læringsudbytte med en arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point.
Bilag 2 Kriterier for uddannelsesakkreditering
Kriterier for uddannelsesakkreditering
I. Behov og relevans Uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Uddybning: • dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse, • institutionen indgår i en løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter med henblik på fortsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Kriterium I anvendes kun ved akkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. II. Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: • uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, • uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, • de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. III. Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: • uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, • der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. IV. Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: • uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, • undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, • uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, • dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. V. Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at • der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, • der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, • at dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde, • uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.
Bilag 3 Beskrivelser af de videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)
Beskrivelser af de videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)
Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Erhvervsakademi-grad Professionsba- chelorgrad Bachelorgrad Professionsmaster- grad Kandidatgrad Ph.d.-grad Viden og forståelse Videns- feltet Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som er praksis-, udviklings- og forskningsbaseret og som på udvalgte områder er på internationalt anerkendt niveau Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsom- rådet Forståel- ses- og refleksions- niveauet Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Skal kunne forstå og med anvendelse af videnskabelig metode kunne reflektere over fagområdets/-ernes viden samt kunne identificere praksisnære udfordringer og udviklingsorientere-de problemstillinger Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflek- tere over fagområdets/- ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsom- rådet på baggrund af videnskabelige undersøgelse Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal mestre fagområdets praksisrettede og videnskabelige metoder og redskaber samt bidrage til at videreudvikle de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings- og udviklingsopga- ver inden for området Vurdering og Beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsnings- muligheder Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets praksisrettede, metoder og redskaber og videnskabelige teorier til at opstille udviklingsmulig- heder og udfolde løsningsmodeller for praksis Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer, herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne formidle praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og diskutere praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger med både fagfæller, samar- bejdspartnere og borgere Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum Kompetencer Handlings- rummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne styre arbejds- og udvik- lingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye praksisrettede løsningsmodeller Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsige- lige sammen- hænge Samarbejde og ansvar Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i relation til praksis Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og her- igennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsom- rådet
Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) VVU-grad Diplomgraden Mastergraden Viden og forståelse Vidensfeltet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds-sammenhænge Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Samarbejde og ansvar Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis Skal kunne udvikle egen praksis Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling
Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Professionsbachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Bachelor of Arts/Fine Arts) Bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner(Bachelor of Arts/Fine Arts) Kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Master of Arts/Fine Arts) Mastergraden fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have kunstnerisk og udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis samt anvendt teori og metode Skal have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet Skal inden for fagområdet have viden, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og videnskabelige problemstillinger Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og relevante videnskabelige problemstillinger Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende fagområdets kunstneriske og håndværksmæssige metoder, redskaber og udtryksformer og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet Skal mestre fagområdets kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer og kunne anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber, samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet Skal kunne anvende fagområdets metoder, redskaber og udtryksformer, samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere kunstneriske, praksisnære og teoretiske udfordringer og problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller Skal kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber og videnskabelige teorier, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle kunstneriske udtryk samt praksisnære, faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne varetage kunstnerisk formidlingsvirksomhed og diskutere professionelle og relevante videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Læring Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling
Bilag 4 Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser
Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser
Kriterium 1 a. Behov og relevans for nye uddannelser Der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal • dokumentere et aktuelt behov på arbejdsmarkedet eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov, • dokumentere at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., har været inddraget i vurdering af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag, • hvis udbudssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsen, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk. Kriterium 1 b. Behov og relevans for nye uddannelsesudbud og dubleringer Der er behov for uddannelsesudbuddet, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud. Ansøgningen skal • påvise, hvordan det nye eller dublerede udbud bidrager til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og/eller regionalt, • Hvis udbudssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsesudbuddet, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk. Kriterium 1c. Behov og relevans for nye uddannelsesfilialer Der er et lokalt behov for uddannelsesfilialen, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud. Ansøgningen skal • sandsynliggøre at uddannelsesfilialen kan bidrage til opfyldelse af det lokale behov for uddannelsen, herunder dokumentere lokal involvering i uddannelsesfilialen. • hvis udbudssproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsesfilialen, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk. Kriterium 2. Sammenhæng i uddannelsessystemet Uddannelsen, uddannelsesudbuddet eller uddannelsesfilialen bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. februar 2026