TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

DanmarkBekendtgørelse2026

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 317 af 18/02/2026 I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med professionsbacheloruddannelsen i Multiplatform Storytelling and Production er at kvalificere den studerende til selvstændigt og entreprenant at udvikle, producere og distribuere fiktionsrelaterede audiovisuelle fortællinger på et filmfagligt grundlag og skabe fiktive oplevelsesuniverser på tværs af medieplatforme og -formater. Uddannelsen gør ligeledes den studerende i stand til at vurdere og anvende de nyeste teknologier. Uddannelsen retter sig mod film- og mediebranchen, de visuelt kreative erhverv, oplevelseserhvervene og øvrige erhverv, herunder forretningsudvikling og opstart af egen virksomhed. Uddannelsen skal desuden give den studerende afsæt til kompetencegivende videreuddannelse og understøtte den studerendes personlige udvikling, professionelle dømmekraft og demokratiske dannelse. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production. Den engelske titel er Bachelor in Multiplatform Storytelling and Production. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Multiplatform Storytelling and Production.

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Uddannelsen består af:

  1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 100 ECTS-point, der er fælles for de studerende.
  2. Tre bundne studieretninger, der hver for sig har et omfang på 20 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én: a) Avanceret Multiplatform Storytelling. b) Avanceret Multiplatform Media Technology and Technique. c) Avanceret Multiplatform Producing - Business Entrepreneurship.
  3. Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.
  4. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.
  5. Professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point. Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  6. Multiplatform Storytelling.
  7. Multiplatform Media Technology and Technique.
  8. Multiplatform Producing - Business Entrepreneurship.
  9. Kommunikation, kreativt samarbejde og kritisk tænkning. Stk. 3. Studieretningen inden for avanceret Multiplatform Storytelling, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  10. Ide- og konceptudvikling.
  11. Storydesign og universudvikling.
  12. Udviklings- og produktionsprocesser. Stk. 4. Studieretningen inden for avanceret Multiplatform Media Technology and Technique, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  13. Medieteknologi.
  14. Produktionsteknologi og -teknik.
  15. Udviklings- og produktionsprocesser. Stk. 5. Studieretningen inden for avanceret Multiplatform Producing - Business Entrepreneurship, jf. stk. 1, nr. 2, litra c, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  16. Multiplatform Producing.
  17. Business Entrepreneurship.
  18. Ledelse af udviklings- og produktionsprocesser.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, underviserkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit. Stk. 2. Praktikken kan være lønnet, hvis den studerende f.eks. gennemfører praktikforløbet i udlandet, og det pågældende lands lovgivning eller overenskomst stiller krav om løn.

§ 5

§ 5. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1058 af 29. august 2013 om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. december 2029, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. december 2029, overføres til denne bekendtgørelses regler.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Mikkel Leihardt / Emma Holm/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede har viden om

  1. praksis, anvendte teorier og centrale begreber samt metoder og redskaber inden for Multiplatform Storytelling and Production, herunder de nyeste udviklingstendenser og teknologier i et internationalt perspektiv, og kan reflektere over praksis, anvendt teori og metode i forskellige situationer,
  2. Multiplatform Storytelling, herunder æstetiske virkemidler og forskellige strategier for historiefortælling i levende billeder på tværs af digitale medieplatforme og formater,
  3. viden om værkanalyse, genre og tværdisciplinær kunstnerisk metode,
  4. Multiplatform Media Technology and Technique, herunder medieteknologi, produktionsteknik og teknologi samt de forskellige medieplatformers karakteristika, anvendelse og indbyrdes dynamik,
  5. Multiplatform Producing – Business Entrepreneurship, herunder bæredygtig og samarbejde om kreative processer samt entrepreneurskab og iværksætteri i relation til beskæftigelsesområdets økonomiske, etiske og juridiske vilkår og muligheder, nationalt såvel som internationalt,
  6. anvendelsesorienteret kommunikation og formidling, herunder kritisk tænkning, vidensformer og mediernes rolle i samfundet og
  7. anvendelsesmuligheder, begrænsninger og etiske overvejelser i brugen af kunstig intelligens i udvikling og produktion af fortællinger og formater på tværs af medier og platforme. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Storytelling har tillige viden om
  8. komplekse dramaturgiske/narrative problemstillinger inden for Multiplatform Storytelling, herunder praksis, anvendt teori og metode i de enkelte faser i en produktion (præproduktion, produktion, og postproduktion og distribution),
  9. universudvikling, herunder researchteknik og -metode, kreativ idé- og konceptudvikling samt design af univers målrettet flere distributionskanaler /medieplatforme og
  10. brugerinvolvering og interaktivt storydesign. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Media Technology and Technique har tillige viden om
§ 6

(Stk. 4)

  1. komplekse visuelle fortælleformer,
  2. komplekse teknologiske og tekniske problemstillinger, herunder avanceret software og hardware og
  3. anvendte metoder og centrale teknikker inden for post-produktion rettet mod forskellige medieplatforme. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Producing – Business Entrepreneurship har tillige viden om
  4. komplekse problemstillinger i forhold til planlægningsmetodik, innovative arbejdsmetoder og bæredygtig ledelse af tværprofessionelle samarbejder om proces- og et produktionsforløb,
  5. fundraising og afsætning på markedsvilkår, herunder værdiskabende forretningsmodeller målrettet multiplatform storytelling og
  6. netværk, forretningsudvikling og opstart af virksomhed. Færdigheder Den uddannede kan
  7. anvende og vurdere teorier, metoder og redskaber samt relevant og praksisnær terminologi og referenceramme i arbejdet med Multiplatform Storytelling and Production,
  8. i en iterativ proces udvikle, afprøve, producere og distribuere audiovisuelle fortællinger og skabelse af fiktive oplevelsesuniverser på tværs af medieplatforme og –formater,
  9. analysere og vurdere samt udvikle og omsætte narrative strategier i relation til forskellige medieplatforme og målgrupper,
  10. anvende teknikker, produktionsudstyr og relevante digitale redskaber i tilknytning til de forskellige produktionsfaser og medieplatforme, herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger i tilknytning hertil,
  11. anvende og vurdere relevante entreprenante metoder og processer, herunder ledelse af forskellige fagligheder i en værdikæde fra idé til design, produktion, afsætning og distribution på markedsvilkår., Derudover definere, planlægge og gennemføre en produktion inden for de givne rammer,
  12. formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger i de forskellige faser af produktionen gennem professionel kommunikation med forskellige faggrupper, interessenter og målgrupper og
  13. anvende kunstig intelligens og lignende teknologier i kreative processer, indholdsudvikling og medieproduktion samt vurdere teknologiens rolle i forskellige kontekster. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Storytelling kan endvidere
  14. anvende specialiserede teknikker og udarbejde strategier i udviklingen af fortællinger i forskellige genrer og målrettet forskellige medieplatforme og
  15. gennemføre research og målgruppeinddragelse i skabelsen af fiktive oplevelsesuniverser og indarbejde nye tendenser i udviklingen af fortællingen. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Media Technology and Technique kan endvidere
  16. anvende specialiserede visuelle fortælleformer og specialiserede teknikker, produktionsudstyr og relevante digitale redskaber i tilknytning til de forskellige produktionsfaser og medieplatforme,
  17. forudse, identificere og give begrundede løsningsforslag til tekniske og teknologiske udfordringer og muligheder og
  18. anvende de forskellige teknologier og teknikker ved postproduktion.
§ 6

(Stk. 4)

Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Producing – Business Entrepreneurship kan endvidere

  1. lede specialiserede kreative processer samt vurdere og anvende planlægningsmetodikker i de forskellige faser af et produktionsforløb,
  2. identificere og udvikle koncepter og forretningsmodeller inden for Multiplatform Sorytelling samt begrunde og formidle det kommercielle potentiale over for samarbejdspartnere og øvrige interessenter og
  3. identificere, analysere og vurdere muligheden for opstart af ny virksomhed. Kompetencer Den uddannede kan
  4. selvstændigt og i samarbejde med andre fagligheder håndtere komplekse arbejdsopgaver i forskellige dele af værdikæden inden for Multiplatform Storytelling and Production, herunder både specialiserede opgaver og mere generelle opgaver på tværs af funktioner og arbejdsområder,
  5. tænke og formidle helheder samt være bindeled mellem form, indhold, fagligheder og det kommercielle potentiale,
  6. give og modtage konstruktiv og fagligt begrundet kritik i forhold til både arbejdsprocesser og produkt,
  7. identificere egne læringsbehov og videreudvikle egne færdigheder og kompetencer i relation til Multiplatform Storytelling and Production og
  8. navigere entreprenant i det professionelle felt på et internationalt og kommercialiseret marked i konstant udvikling samt påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Storytelling kan endvidere
  9. fastholde de overordnede intentioner med fortællingen inden for produktionens rammesætning,
  10. indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af fortællinger målrettet forskellige medieplatforme og målgrupper og
  11. identificere eget læringsbehov og behov for udvikling af professionen, herunder udvikling og integrering af forskellige distributions- og fortælleformer inden for Multiplatform Storytelling. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Media Technology and Technique kan endvidere
  12. håndtere komplekse og udviklingsorienterede produktionsforløb,
  13. indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af tekniske og teknologiske muligheder, herunder indgå i netværk,
  14. identificere eget læringsbehov og behov for udvikling af professionen og
  15. implementere nye teknologier og medieplatforme med nye anvendelsesmuligheder og måder at fortælle historier på. Den uddannede inden for studieretningen avanceret Multiplatform Producing – Business Entrepreneurship kan endvidere
  16. håndtere, optimere og kvalitetssikre komplekse arbejdsgange i et produktionsforløb,
  17. selvstændigt etablere, udvikle og håndtere netværk strategisk og professionelt,
  18. indgå professionelt i samarbejde med forskellige fagligheder om virksomhedsetablering, forretningsudvikling og videre drift og
  19. identificere eget læringsbehov og behov for udvikling af professionen, herunder udviklingen af nye bæredygtige forretningsmodeller og -områder på et internationalt marked.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
24. februar 2026
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production | TheLawyer.sh