TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

DanmarkBekendtgørelse2026

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 323 af 18/02/2026 I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og med relevante teknologiske og cirkulære løsninger at tilrettelægge, planlægge og gennemføre opgaver i relation til design og udførelse af tekstile produkter og at kunne bevare, udvikle og formidle de tekstile håndværksfag og deres kulturtraditioner. Uddannelsen skal endvidere kvalificere den uddannede til at adressere samfunds- og miljømæssige udfordringer i relation til grøn omstilling og bæredygtighed. Uddannelsen retter sig mod offentlige og private virksomheder og institutioner, der beskæftiger sig med design og tekstile håndværk. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Den engelske titel er Bachelor of Textile Design, Handicraft, and Communication.

§ 3

§ 3. Uddannelsen består af:

  1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 145 ECTS-point, som tilrettelægges inden for følgende kerneområder: a) Cirkulær tekstildesign. b) Håndværk og materialer. c) Kommunikation. d) Kultur. e) Æstetik, kreativitets- og designteori. f) Projektledelse, innovation og iværksætteri.
  2. Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.
  3. Valgfrit emne på 10 ECTS-point.
  4. Professionsfaglig bacheloreksamen på 10 ECTS-point.
§ 4

§ 4. For uddannelsen gælder i øvrigt de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

§ 5

§ 5. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. december 2029, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. december 2029 overføres til denne bekendtgørelses regler.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Mikkel Leihardt / Emma Holm/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede har viden om

  1. tekstilfaglige arbejdsteknikker og -metoder, materialer og værktøjer, herunder forståelse af håndværksmæssige, funktionsmæssige og kommunikative aspekter i forskellige kontekster med indsigt i cirkulære design og materialeforståelser,
  2. tekstiler og de tekstile fags udvikling og betydning i kulturhistorisk og samfundsmæssig sammenhæng,
  3. teorier om æstetik, design og kreativitet og kan reflektere over anvendelsen heraf i den tekstile formidling,
  4. problemstillinger inden for grøn omstilling i relation til tekstile materialers livscyklus, bæredygtighedsaspekt og miljøpåvirkning,
  5. ny teknologi i professionsudøvelsen,
  6. innovation, forretningsforståelse og iværksætteri,
  7. teorier og metoder inden for kommunikation og kan reflektere over disses anvendelse i forskellige tekstilfaglige sammenhænge og
  8. videnskabsteori relateret til professionen, herunder anvendelse af generelle videnskabelige metoder. Færdigheder Den uddannede kan
  9. undersøge, udvikle og fremstille tekstile produkter og vælge og begrunde relevante, ansvarlige og cirkulære løsninger,
  10. kommunikere om tekstile produkter, arbejdsmetoder og værktøjer,
  11. anvende relevante teknologier,
  12. analysere og vurdere tekstilfaglige problemstillinger på baggrund af teori og praksis og på baggrund heraf vælge, begrunde og formidle relevante og cirkulære løsninger,
  13. dokumentere og evaluere arbejdsprocesser og produkter inden for tekstildesign og -håndværk efter opsatte kriterier og kommunikere resultatet til relevante interessenter og
  14. tilrettelægge og gennemføre tekstile processer og projekter og vejlede og rådgive forskellige målgrupper i ansvarlig praksis. Kompetencer Den uddannede kan
  15. identificere og håndtere komplekse, udviklingsorienterede og cirkulære tekstilfaglige problemstillinger,
  16. anvende kendt viden innovativt inden for professionen i en cirkulær kontekst,
  17. indgå selvstændigt i faglige og tværprofessionelle samarbejder,
  18. påtage sig professionelt ansvar for processer og tekstile produkter og
§ 6

(Stk. 4)

  1. identificere egne læringsbehov og selvstændigt strukturere egen læring i forskellige arbejdssammenhænge, herunder efter- og videreuddannelse.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
24. februar 2026