Bekendtgørelse om uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik

BEK nr 324 af 18/02/2026 I medfør af § 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, § 13, stk. 6, og § 15, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023, og § 22, stk. 1, § 27 og § 28 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

§ 2. Professionsbacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Stk. 2. Et modul består af et uddannelseselement eller en gruppe af uddannelseselementer, der har som mål, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere eksamener inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Stk. 3. Ved et uddannelseselement forstås en uddannelsesdel med egne læringsmål. Stk. 4. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen for uddannelsen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt uddannelsen.

Tilmelding til uddannelseselementer

§ 3. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at studerende på professionsbacheloruddannelsen bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer. Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 6. Uddannelsen består af:

1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point.
2. Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point.
3. Professionsfaglig bacheloreksamen på 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode med henblik på at søge løsning på en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for fagområdet kunsthåndværk. Der er herunder 2 specialiseringer inden for 2 fagområder i henholdsvis glas og i keramik.

§ 8. For prøver og eksamener gælder bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen). Uddannelsen kan herudover indeholde interne eksamener. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende tre eksamener:

1. En intern eller ekstern eksamen, der ligger inden udgangen af 2. semester, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår, jf. § 8 i eksamensbekendtgørelsen.
2. En intern eller ekstern eksamen, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken.
3. En ekstern eksamen i den professionsfaglige bacheloreksamen.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen for professionsbacheloruddannelsen skal indeholde følgende:

1. Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 4.
2. Normering angivet i ECTS-point, jf. § 4.
3. Faglig profil, der beskriver a) uddannelsens formål, jf. § 1, b) uddannelsens uddannelseselementer, jf. § 6 og c) uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. bilag 1.
4. Regler om moduler og uddannelseselementer, jf. § 2 og § 6, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, b) omfang angivet i ECTS-point, c) undervisnings- og arbejdsformer, d) tidsmæssig placering og e) forudsætninger for deltagelse.
5. Regler om skriftlige opgaver og projektarbejder, herunder den professionsfaglige bacheloreksamen, jf. § 6.
6. Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, jf. § 10 og § 11.
7. Regler om praktik, jf. §§ 6-8.
8. Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at have påbegyndt denne, jf. § 2, stk. 5.
9. Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.

§ 10. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 11. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 13. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering kan opkræve et gebyr fra sine studerende på professionsbacheloruddannelsen i kunsthåndværk til dækning af forbrug af fællesmaterialer. Stk. 2. På uddannelsens glaslinje udgør gebyret 3.346 kr. i 2025 priser pr. studerende pr. semester. Stk. 3. På uddannelsens keramiklinje udgør gebyret 2.678 kr. i 2025 priser pr. studerende pr. semester. Stk. 4. Beløbene i stk. 2 og 3, reguleres årligt baseret på det årlige gennemsnit af forbrugerprisindekset.

§ 14. Uddannelsesinstitutionens afgørelser, jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk. 1, kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere uddannelsesinstitutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 682 af 27. juni 2019 om uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på klager indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. august 2026. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 682 af 27. juni 2019 om uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik anvendelse. Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. december 2029, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Stk. 5. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. december 2029, overføres til denne bekendtgørelses regler.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Mikkel Leihardt / Emma Holm/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede har

1. viden om kunsthåndværkets kunstneriske og professionsorienterede teorier og metoder med særlig henblik på materialerne glas og keramik, 2) kvalifikationer til at kunne forstå og reflektere over kunsthåndværkets teorier og metoder i en kunstnerisk og professionel sammenhæng, herunder i et bæredygtigt perspektiv, 3) viden om og evne til refleksion over nationale og globale markeder inden for kunsthåndværk og 4) viden om og kvalifikationer til at reflektere over kunsthåndværkerens fremtidige rolle i samfundet. Færdigheder Den uddannede kan
2. anvende og mestre metoder, teknologier og redskaber inden for fagområderne der knytter sig til professionen og omsætte disse til innovative løsninger, 2) anvende og integrere kunsthåndværkets kunstneriske teorier og metoder, redskaber, materialer og teknikker i udviklingen af begrundede forslag til stillede eller selvformulerede problemstillinger, 3) anvende professionelle færdigheder, som er grundlæggende for et erhvervsmæssigt virke som kunsthåndværker, herunder udvikling af forretningsmodeller og planlægning af en produktionsproces ud fra et etisk og miljømæssigt perspektiv, 4) vurdere og vælge imellem kunsthåndværkets metoder, teknikker og teorier og bringe disse i anvendelse i forbindelse med innovative løsningsforslag, 5) redegøre visuelt og sprogligt for kunstneriske og professionelle problemstillinger samt løsningsforslag til fagfæller, lægfolk, samarbejdspartnere, kunder og brugere og 6) udvikle, planlægge, gennemføre og lede designprocesser, individuelt og i samarbejde med andre. Kompetencer Den uddannede kan
3. håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller erhvervssammenhænge, 2) selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 3) identificere egne læringsbehov, strukturere egen læring og udvikle viden, færdigheder og kompetencer som kunsthåndværker i forskellige læringsmiljøer, 4) tilegne sig ny viden og omsætte denne til praksis generelt og inden for professionen, 5) håndtere idégenerering som et udviklingsredskab i forhold til komplekse problemstillinger generelt og i professionens praksis, 6) omsætte tilegnet viden og færdigheder i et kunstnerisk udtryk i formgivningen af forslag til løsning på kunstneriske og professionelle problemstillinger og 7) selvstændigt håndtere designmetode i komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og erhvervssammenhæng.