TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forurening og gener fra etablering af overhalingsspor ved Kalvebod

DanmarkBekendtgørelse2026

Transportministeriet

BEK nr 352 af 26/02/2026 I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. 328 af 9. april 2024 om opgradering af Øresundsbanen fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forurening og gener fra bygge- og anlægsarbejdet i anlægsområdet for projektet med etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

§ 2

§ 2. Denne bekendtgørelse gælder for Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, dennes entreprenører og underentreprenører.

selskab
§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Anlægsområde: Anlægsområde som afgrænset i bilag 1.
  2. Dagperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 18.00 på hverdage samt på lørdage, søndage og helligdage.
  3. Aftenperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 22.00 på hverdage samt på lørdage, søndage og helligdage .
  4. Natperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 07.00 på hverdage samt lørdage, søndage og helligdage.
  5. Beboer: En person, der er fyldt 18 år, som har bopæl i en ejendom ved et anlægsområde, jf. § 1, og berøres af gener fra bygge- og anlægsarbejdet i anlægsområdet.
  6. Støj: Det beregnede maksimale støjniveau (det energiækvivalente A-vægtede lydtryksniveau i dB (LAeq)), som en bolig udsættes for ved bopælens mest støjbelastede bygningsfacade.

Støjgrænser for bygge- og anlægsarbejdet

§ 4

§ 4. For Sund og Bælt Holdings A/S med tilhørende datterselskabers udførelse af bygge- og anlægsarbejdet i et anlægsområde gælder der ikke en øvre støjgrænse i dagperioden.

selskab
§ 5

§ 5. Der må ikke udføres bygge- og anlægsarbejder i aften- og natperioden, hvis arbejderne ikke kan gennemføres inden for den pågældende kommunes støjforskrifter, jf. dog § 6.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Sund og Bælt Holdings A/S med tilhørende datterselskaber kan udføre forcerende bygge- og anlægsarbejde i aften- og natperioden. Forcering kan alene ske i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af projektet, eller at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af projektet. Stk. 2. For forcerende bygge- og anlægsarbejde i aften- og natperioden gælder der ikke en øvre støjgrænse, dog skal Sund og Bælt Holdings A/S med tilhørende datterselskaber ved gennemførelse af bygge- og anlægsarbejderne så vidt muligt tage hensyn til minimering af støj. Stk. 3. Efter udførelse af forcerende bygge- og anlægsarbejde, jf. stk. 1, skal Sund og Bælt Holdings A/S med tilhørende datterselskaber udarbejde dokumentation for karakteren af det udførte arbejde, og at det var nødvendigt for gennemførelsen af projektet, eller at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af projektet.

selskab

Annoncering og orientering

§ 7

§ 7. Sund og Bælt Holdings A/S med tilhørende datterselskaber skal foretage offentlig annoncering på Sund og Bælt Holdings A/S’ hjemmeside og orientere beboere i husstande ved et anlægsområde om de regler, der følger af denne bekendtgørelse og om den tilknyttede kompensationsordning efter bekendtgørelse om kompensation som følge af forurening og gener fra etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

selskab
§ 8

§ 8. Sund og Bælt Holdings A/S med tilhørende datterselskaber orienterer så vidt muligt husstande i anlægsområdet forud for udførelse af forcerende bygge- og anlægsarbejde, jf. § 6, stk. 1, om anlægsarbejdernes udførelse, samt i hvilket tidsrum arbejderne forventes udført.

selskab

Ikrafttræden

§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. marts 2026.

Transportministeriet /Thomas Danielsen / Lars Olsen/

Bilag 1

Kort over arbejdsområdet for overhalingsspor ved Kalvebod

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
27. februar 2026
Bekendtgørelse om forurening og gener fra etablering af overhalingsspor ved Kalvebod | TheLawyer.sh