Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til webudvikler
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 65 af 14/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det Faglige Udvalg for Digital Media fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Formål og opdeling
(Stk. 5)
§ 1. Erhvervsuddannelsen til webudvikler har til formål at kvalificere elever til arbejde med udvikling af brugergrænseflader samt integration af data og dermed at kunne producere, implementere og vedligeholde webbaserede løsninger, herunder udvikling af hjemmesider og apps. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til webudvikler for det speciale, som uddannelsen afsluttes med, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med specialet webudvikler, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen er skolebaseret uden oplæring i en virksomhed. Stk. 5. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed.
Varighed
(Stk. 3)
§ 2. Uddannelsen varer 2 år og 3 måneder, jf. dog stk. 4. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet . Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 3 måneder, svarende til 49 uger, hvoraf skoleundervisningen udgør alle 49 uger. Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 1 måned, svarende til 44,1 uger, hvoraf skoleundervisningen udgør alle 44,1 uger.
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
(Stk. 3)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til webudvikler, skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-3. Stk. 2. Eleven skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til webudvikler. Stk. 3. Eleven skal have gennemført og bestået de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til webudvikler.
Kompetencer i hovedforløbet
§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til webudvikler.
Godskrivning
§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til webudvikler. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Afsluttende prøve og beviser
(Stk. 3)
§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til webudvikler. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag i hovedforløbet. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres den samlede karakter for prøven.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 631 af 16. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til webudvikler ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 631 af 16. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til webudvikler anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth / Mikkel Jakobsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. januar 2026