Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til dyrepasser
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 71 af 14/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Jordbrugets Uddannelser, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15 og 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Formål og opdeling
(Stk. 4)
§ 1. Erhvervsuddannelsen til dyrepasser har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne varetage pasning og pleje af dyr i zoologiske anlæg, forsøgsdyrsstalde, salg og pasning af dyr i dyrehandler eller pasning og træning af heste. Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
- Dyr i zoologiske anlæg.
- Forsøgsdyr.
- Dyrehandel.
- Hestemanager. Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne dyr i zoologiske anlæg, forsøgsdyr og hestemanager efter teknisk eux-model C, jf. bilag 4 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.
Varighed
(Stk. 5)
§ 2. Uddannelsen varer fra 3 år og 2 måneder til 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet. For elever og lærlinge, der har gennemført en gymnasial uddannelse og har bevis for bestået biologi på F-niveau samt kørekort til mindst traktor, varer grundforløbets 2. del 10 uger. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på specialerne dyr i zoologiske anlæg og forsøgsdyr fra 2 år og 11 måneder til 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 32 uger. Hovedforløbet på specialet dyrehandel varer fra 2 år og 2 måneder til 2 år og 7 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 26 uger. Hovedforløbet på specialet hestemanager varer fra 3 år og 3 måneder til 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 32 uger. Skoleundervisningen fordeles på to til fire skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet på specialerne dyr i zoologiske anlæg og forsøgsdyr fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 28 uger. Hovedforløbet på specialet dyrehandel varer fra 2 år og 1 måned til 2 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 23 uger. Hovedforløbet på specialet hestemanager varer fra 3 år og 2 måneder til 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 28 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb). Stk. 5. Uanset stk. 2 og 3 varer hovedforløbet for lærlinge i eux-forløb fra 3 år til 3 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 62 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. To af oplæringsperioderne og to af skoleperioderne kan placeres i forlængelse af hinanden.
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
(Stk. 5)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til dyrepasser skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført og bestået de grundfag med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser. Stk. 5. De krav til bedømmelse af grundfag, der er fastsat i uddannelsesordningen efter stk. 3, gælder tilsvarende for elever og lærlinge i eux-forløb, på det niveau af det samme grundfag, eller det eller de grundfag som erstatningsfag, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, uanset en forskel mellem de pågældende niveauer.
Kompetencer i hovedforløbet
§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser.
Godskrivning
§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Afsluttende prøve og beviser
(Stk. 3)
§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til dyrepasser. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen mindst have opnået 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet, og den afsluttende prøve skal være bestået. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres karakter for den afsluttende prøve.
§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 300 af 19. marts 2023 om erhvervsuddannelsen til dyrepasser ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 300 af 19. marts 2023 om erhvervsuddannelsen til dyrepasser anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth / Mikkel Jakobsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. januar 2026