TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gartner

DanmarkBekendtgørelse2026

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 73 af 14/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Jordbrugets Uddannelser, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15 og 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til gartner har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne varetage produktion, dyrkning, pasning og pleje samt handel med prydplanter, træer, buske og vegetabilske fødevarer på friland og i beskyttede miljøer. Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner for det speciale, som uddannelsen afsluttes med, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med specialet gartner, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb efter teknisk eux-model C, jf. bilag 4 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.

Varighed

leje
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Uddannelsen varer fra 3 år og 11 måneder til 4 år og 5 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet. For elever og lærlinge, der har gennemført en gymnasial uddannelse og har bevis for bestået biologi på F-niveau samt kørekort til mindst traktor, varer grundforløbets 2. del 10 uger. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet fra 2 år og 11 måneder til 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 31 uger, fordelt på mindst 2 skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 27 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles på mindst 2 skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb). Stk. 5. Uanset stk. 2 og 3 varer hovedforløbet for lærlinge i eux-forløb fra 3 år til 3 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 63 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. To af oplæringsperioderne og to af skoleperioderne kan placeres i forlængelse af hinanden.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til gartner skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have bestået de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater og lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner. Stk. 5. De krav til bedømmelse af grundfag, der er fastsat i uddannelsesordningen efter stk. 3, gælder tilsvarende for elever og lærlinge i eux-forløb, på det niveau af det samme grundfag, eller det eller de grundfag som erstatningsfag, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, uanset en forskel mellem de pågældende niveauer. Stk. 6. Elever og lærlinge, der har gennemført grundforløbet i erhvervsuddannelsen til anlægsgartner, erhvervsuddannelsen til greenkeeper, landbrugsuddannelsen eller erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker, har adgang til hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til gartner.

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve og beviser

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gartner. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen mindst have opnået 2,0 som et gennemsnit af karakterer for alle fag i hovedforløbet, og den afsluttende prøve skal være bestået. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres karakter for den afsluttende prøve.

§ 7

§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 83 af 30. januar 2025 om erhvervsuddannelsen til gartner ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 83 af 30. januar 2025 om erhvervsuddannelsen til gartner anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth / Mikkel Jakobsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
19. januar 2026
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gartner | TheLawyer.sh