TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

DanmarkBekendtgørelse2026

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 79 af 14/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne fremstille, reparere og vedligeholde smykker, korpusvarer og bestik i ædelmetaller samt yde håndværksbaseret kundeservice og vejledning. Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer:

  1. Trin 1 med specialet butiksguldsmed, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
  2. Trin 2 med specialet guldsmed, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
  3. Et af følgende specialer (uden trin), indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Korpussølvsmed. b) Bestiksølvsmed. c) Ciselør. d) Ædelstensfatter. Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.

Varighed

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet på specialerne korpussølvsmed, bestiksølvsmed og ciselør varer 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 16 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet på specialet ædelstensfatter varer 3 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 19 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 5 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 7,5 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger. Hovedforløbet på specialerne korpussølvsmed, bestiksølvsmed og ciselør varer 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 14 uger. Hovedforløbet på specialet ædelstensfatter varer 2 år og 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 17 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført og bestået de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed.

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve og beviser

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve på trin 1 er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Prøven skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter uddannelsen med trin 1. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med trin 1, når den afsluttende prøve er bestået, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Uddannelsens afsluttende prøve på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning med trin 2 udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Uddannelsens afsluttende prøve på specialerne korpussølvsmed, bestiksølvsmed, ciselør og ædelstensfatter udgør en svendeprøve. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet. Stk. 3. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 128 af 3. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 128 af 3. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth / Vibeke Overvad Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
19. januar 2026