TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper

DanmarkBekendtgørelse2026

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 97 af 14/01/2026 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU), fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper har til formål at kvalificere elever til at kunne varetage professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv inden for det primærkommunale område. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper for det speciale, som uddannelsen afsluttes med, jf. stk. 3. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med specialet social- og sundhedshjælper, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Varighed

leje
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer 2 år og 2 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del, på hver 20 uger, og hovedforløbet. For elever med bevis for afsluttet stx, htx, hhx, hf eller eux varer grundforløbets 2. del 8 uger. Elever med bevis for eux 1. del eller bevis for gymnasial eksamen fra et nordisk land er omfattet af 3. pkt. For elever, der allerede har bestået grundforløbets 2. del i erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent eller fuldført erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent, varer grundforløbets 2. del op til 4 uger. For elever med bevis for afsluttet stx, htx, hhx, hf, eux, eux 1. del eller gymnasial eksamen fra et nordisk land, der allerede har bestået grundforløbets 2. del i erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent eller fuldført erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent, består uddannelsen alene af hovedforløbet. Stk. 2. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 17 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For elever, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 17 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst tre skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-4, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Eleven skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper. Stk. 3. Eleven skal have gennemført og bestået de grundfag, med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper. Stk. 4. Eleven skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper. Stk. 5. Elever, der har gennemført grundforløbet i erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, har adgang til hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper.

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve og beviser

§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve er en skoleprøve. Prøven afholdes af skolen som en del af den sidste skoleperiode. Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper. Stk. 2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven mindst have opnået karakteren 02 ved den afsluttende standpunktskarakter eller prøve i hvert af de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet. I de valgfri uddannelsesspecifikke fag skal eleven have opnået bedømmelsen ”bestået”. Hvis eleven har valgt grundfaget engelsk, og faget udtrækkes til prøve, skal prøven være bestået. Stk. 3. Ved afslutningen af hver oplæringsperiode afgiver oplæringsvirksomheden en erklæring om oplæring. Der anvendes bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt". Stk. 4. Elever, der ikke har opnået bedømmelsen "godkendt" i en oplæringsperiode, tilbydes af den ansættende arbejdsgiver et fastlagt oplæringsforløb og vurderes på ny. Stk. 5. Ved uddannelsens afslutning, når erklæringerne om oplæring for hver enkelt oplæringsperiode er bedømt ”godkendt”, udsteder skolen et uddannelsesbevis som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

ansættelse
§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 146 af 8. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 146 af 8. februar 2025 om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth / Bitten Næsted Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2026
Ikrafttrædelsesdato
20. januar 2026