Bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i institutioner under Danmarks Fængsler og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.
Justitsministeriet
BEK nr 200 af 29/01/2026 I medfør af § 6, § 102 og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, fastsættes:
Området for erstatning og godtgørelse
§ 1. Staten yder erstatning og godtgørelse for skader, der overgår
- indsatte i institutioner under Danmarks Fængsler og
- dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste.
§ 2. Sager om erstatning og godtgørelse behandles efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring med de ændringer, der følger af §§ 3-4.
§ 3. Ved skade forstås ulykke og erhvervssygdom som bestemt i §§ 5-7 i lov om arbejdsskadesikring.
(Stk. 3)
§ 4. Erstatning og godtgørelse ydes, når skaden indtræffer under
- opholdet i institutionen, jf. dog stk. 3,
- arbejde uden for institutionen, medmindre skadelidte arbejder for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen,
- uddannelse uden for institutionen,
- anden godkendt aktivitet uden for institutionen, og
- færden i forbindelse med beskæftigelse som nævnt i nr. 2-4. Stk. 2. Erstatning og godtgørelse ydes endvidere, når skaden indtræffer under udførelse af samfundstjeneste. Stk. 3. Erstatning og godtgørelse for skade som følge af sygdom ydes kun i de tilfælde, hvor sygdommen er forårsaget af forholdene under beskæftigelse i institutioner under Danmarks Fængsler.
§ 5. Skadelidtes årsløn fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 24, stk. 2, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring.
Retlig anerkendelse, anmeldelse af skader mv.
§ 6. Er skadelidte omfattet af persongruppen i § 1, og er skaden indtruffet under omstændigheder nævnt i § 4, er skadelidte omfattet af Danmarks Fængslers erstatningsordning efter denne bekendtgørelse.
§ 7. Spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse, herunder anmeldelse af skader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, behandles af Fængselskreds Øst.
(Stk. 2)
§ 8. En skade skal anmeldes til Fængselskreds Øst, hvis
- skadelidte anmoder om det, eller
- skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsskadesikring. Stk. 2. Anmeldelse af en skade skal ske snarest og under iagttagelse af anmeldelsesfristen i § 31 i lov om arbejdsskadesikring.
(Stk. 3)
§ 9. Fængselskreds Øst skal anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis
- skaden er retlig anerkendt, jf. § 6, og
- skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsskadesikring. Stk. 2. Anmeldelse af en skade skal ske under iagttagelse af anmeldelsesfristen i § 31 i lov om arbejdsskadesikring. Stk. 3. Anmeldes en skade ikke, jf. stk. 1, nr. 2, skal der gøres notat om skaden svarende til de oplysninger, der afgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anmeldelse af skader, eventuelt ved at udfylde en anmeldelsesblanket.
§ 10. Er skaden retlig anerkendt, jf. § 6, men antages skaden ikke at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, skal Fængselskreds Øst anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis skadelidte anmoder om det.
Ikrafttræden mv.
(Stk. 2)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1098 af 14. oktober 2024 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v. ophæves.
Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Thomas Jørn Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2026
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. januar 2026